___ Om Strorri-Bygninzer. 927
9^2 den i sit eget Leie, saa langt nedig gieres, et nyt Lsb. - Man
Rla(t dir og vel see til, at den ikke gaaer for meget i Bugter bedre
tleb ^d, siden Vandet derved stokker oven til, og Bundfaldet let-
telig gier da igien dens Leie urcent. Haver nran faaledeS anviist
Vander en nye Vei *), da kan man med Nykte anlcgge maadelige
Kerker, for at holde det i Ave. Men alle deslige store Foreta-
gende udfordre naturlig Vittighed, saavelsom god Eftertanke, .ved
hvilke i enkelte Tilfælde alle Omstændighederne vel iagttages og an-
endes, før hvilke det i ovrigt ikke er mueligt at give enkelte
kegler.
Anledning af dette sidste kan videre iagttages: i) At man manier Kort Derek-
Ujevnhederne i umådelig dybe Grunde ved Hielp af Stenger, ind-
deelte »Tommer, som Tab- XVII. Fjg. 7. viser. 2) Er Grunden, saa hmde anvendes
til nt arbeide t
Grmrden under
Vandet.
den paa ovensagte Dcaader kan losgiores ved Grundkratsere, eller
Muddrig, oseS Sandet og Mudderen let ud red smaae Mudder-
mafflner, l»cd de store kan man i nogenlunde los Grund male ud.
endog overmande store Stene. Vi ffulle om dem handle siden.
3) Vlede Klipper kunne stodcs i tu lidt efter lidt under Vander
med Jern, som cre ssarpe i Enden, og i den bamlede i Form af
en spids Kile, ffiont Arbeidct er langsomt, om Klippen eller dens
Bunds Strekning er stor. 4) Haarde Klipper, som ei ligge dybt
under Vandet, kunde sprcnges med Krud, efter Leupolds Angivning
eller Project, hvilket bog maaffee endnu ikke cr forsøgt i Brugen,
saa man ei kan være alt for forvisset om Udfaldet og Virkningen. Dean
maa bore t) Tab XXL Fjg. 7. <t Hull i Klippen med Berg-
boreren, i samme passer et hult Jern-Nor A, saa vidt som Boreren,
hvilket med Gevalt drives ind i det berede Hull. For A drives ind
i Hullet, kittes et hult Blik-Nor B til det ubi C. Dette Blik-Nor,
i hvilker den indvendige Hulhed bsr vare anseelig stsrre end den i
Ns ret
t) See Theat. Hydroteehnicum,