926
To og livende Forelæsning.
pgtighed an» ned i Grunden, og forsynede med en over dem anlagt Rist, som
behoves ’ vS siden skal nærmere forklares. Men et Glacis af Faffincr foran
strcrmels/ imod for Verker er desuden altid hsist tjenligt, hvor det kan haves,
^hsist^ ^elt allerværste Tilfælde, sorn kan mede, bliver, naar Vandets
tige Tilfælde. Direction er den, at det styrter over paa det Verk, man vil be-
skytte, eller det tit visse AaretS Tider hastig kan voxe, og med Fart,
især Lgiennem suevre skabninger, anfalde et Verk; thi om da Grunden
er lss, og kan undergraves af Vandet, falder efter nogen Tid
meget ofte det hele Arbeid. Det er derfor nok nodigt paa alle
Maader nt hielpe deklige Verker. For Ex. Ved Diger, som re#
flecrere Vandet langt fra, som for sagt. Ved ar iagttage, hvad
der giver Vandet en Direction imod det Verk, man vil bevare, om
det er en overliggende Aabred, som flaaer Vandet tilbage; meget
ofte er det da bedre, at den bliver sieised. Undertiden kan det vare
mueligt at hielpe sig ved at formindffe Fledens Vande paa et saadant
Sted, ved at grave en Kanal, som kan bortføre en Deel af dent,
om ikke alle, fra samme, og endelig tilsidst bringe dem ind igien
i FlodenS sædvanlige Leie. Er det en Klippe i Floden, som re-
flecterer Vandet, kan det være mueligt at sieiffe den; Er det en
kan man deels udrydde den, deels ved Vandet selv, efter det
forhen sagte, odelegge den. Herhid henhorer ligeledes, naar
Flod - Leret er ureent, og overalt Udarbejder af Vandet i Bug-
ter, og det Verk, man vil forsvare, ligger i en saadan Bugt.
Thi da ligger det lige for Strommen, og naar denne er nogenlunde
stcerk, da i hvad man endog gier, vi! det neppe blive vedvarende.
I dette Tilfælde er intet bedre, hvor det lader sig gisre, end at
rydde Flod-Grunden op i Midten med Mudder-Maskiner, sorat
give