Om Digerne.
931
______________
dets virkelige Fald, gisr man vel i, hvor Grunden, Diget leggcS
over, er les og siet, at forsyne denne sidste til nogen Dybde med
Faffiner, Leer og deslige, som giver en fast Bund.
Naar et Dige kan anlegges fom det bsr, er dets Jgiennem-
fnit en Trapeze, hvis Mitte abdc kaldes Kappen, og bor gisreS
i sig alene faa stærk, at den kan fkaae Vandets Trykning og Vel-
gernes Magt imod. Man giver Kappen paa begge Sider et Ryg-
lehn eller en Skafning, hvoraf Tab. XXV. Fig. 8* deri Ydere
imod Vandet nb bor være et ulige meer inklinert Plan, end den
indvendige ae ind imod Landsiden; endskisnt dt denne sldge 03
er nedvendig, ei alene fordi Jorden falder og giver sig selv en
Skakning, naar den med samme ikke er fra serst af opfert, men
endog for ae holde imod Vandets Magt, som ssger at styrte Diget
over ind imod Landsiden.
§. 304»
At et Dige ved en saadau Skakning vinder anseelige Kræs-
rer, til at staae Vandets Trykning imod, forstaaes let deraf, at efterdi Skakning
Vandet kan ansees som at flaue an paa Diget, med en Kraft pa-
toUel Horizonten, da oiu samme er soln g h, er det alene den ester
Perpendiklen Ig stormende Side-Kraft, som ssger at brekke Diget,
den efter gk skyller alene hen ester det, og denne sidste er det, som
Beklædningen med Gras-Torv, Ror 0. s. v. hielper imod, at nem-
lig Diget ikke lidt ester lidt ffylles vek. Men gh : Ig^nb'.bd
fom Planers Lcengde ril dets Heide; eller rettere, da Vandet vir-
ker med levende Kræfter, som Qvadraten af den hele Sinus, til
Qvadraten af Planers Inklinations-Vinkels Senus. Hvoraf man
C c cc cc 2 fe^r#