Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

b * Tre og tivende Forelcesning. 932 seer, at jo sterre Stakningen bliver, desto mindre Kraft kan Van- det anvende for at beskadigede Diget. Imidlertid, da store Skak- ninger borttage meget Jord, hvorpaa man de fleste Tider ei haver stor Overflodighed, maa heri tresses et Middel, ot man nemlig ikke gaaer over det Maximum, eller storste, som behoves. §. 305. Ligeledes afben Angaaende Nytten af den indvendige Skakning, ville vi fsrst mdveneise. ^^ragte (Tab. XXV. Fig. 7) et Dige, som om det afsig selv kunde staae lige op og ned, ester Vertikalen. Det blev da et Parallelogram med Tyngdens Center t i Midten. Antages Vandet at stede paa det efter hele Hoiden a b med lige Krafter, gik Midt- Linien af Stedet ligeledes igiennem Tyngdens Center. Anftes Bevægelses-Punktet som at vcrre i r, o cb = b^ tk= a. Vanders absolute Krast V; Tyngden af Parallelogrammet T, da blev i et hvert Dmksnit Na = — og T = 2 b Legges Stakningen cde til, og e// deler Grundlinien ec i to lige store Dele, da ligger Tyngdens Center udi df saalcdes, al kf— ^ce. Kaldes c e, r, og e anftes nu som Bevægelsens Cen- ter, da fordi Materien er overall ensdan, bliver Tyngden i Triang- let til den i Parallelogrammet = if \b og derfor =: —faa 20 3 b Derfor forholde sig de Tyngder, som i begge Tilfælde i Diget ud- fordres, til at imodstaae den samme Krast af Vandet V, som 3b b: