Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

934__________Tre og tidende Forelæsning. Grund-Linie bor være. Dette forstaaes saa let af de, som med lidt Eftertanke ville behandle Ligheden i ncrstforegaaende §. saa vi ikke ville være vidtloftige i en saa let Sags overmodigere mishandling. §. 307. Vi have hidtil «ntaget V-md-tS Anstsd i V fom bekiendt, VandM°"An!^^ V (an ',arc og Uden synd-rlig M-i- af det f°r-gaa-nd-. stod beregnes. Thi man behover alene at tage to Tilfælde i Betragtning. Den ssrste; hvad Vandets Kræfter ere, naar det kan ftlupe! hen anfeeS som siilstaaende, da dets Side-Trykning alene bor betragtes. Det her- hid horende forstaaes fuldkommen af hvad vi allerede have sagt §. 65» Hydrostat. Forel, og vi her ikke ville igientage. Den anden er den, da Vandet i Belger og med en anseelig Hastighed styrter ind paa Digerne; hvilken sidste er den betydeligste, Udi hvilken man nogenlunde kan nærme sig til de sande Udregninger ved det om Bol- gerne forhen sagte §. 64. 65, og i denne §s Anmærkning. Thi Bslgens Horizontale Bevægelse er den, hvormed den igiennemlsber sin hele Bredde; Tiden af Bevægelsen er den, hvor- Udi et Pendul af samme Længde som Bredden af Velgen engang svinger. Tiden T, hvori at Belgen igiennemlsber sin Lcmgde, kan derfor findes §♦ 13 6. Mek. Forel. Divideres med samme Bolgens Bredde, fom vi eil kalde B, da Hiver ~ Belgens Horizontale Hastighed §. 14. Mck. Forel. For derfor at udregne Bolgernes Kræfter, Hvormed de stede an paa Diget, behoves intet andet, end at undersege Vcegren af den