9)0 Fire eg kivenke Forelæsning.
sidste gynger gemeenlig, naar man stamper eller lader en Tyngde
med Magt falde ned paa den. I den forste lader i dette Tilfælde
Vandet fra Grunden sig strap tilsyns oven over. Kan man und-
gaae at opfsre betydelige Verker over en saada» Grund, eller ar-
deide sig ned igiennem den til en fastere, om Distancen er liden,
da gier man det helft. Skal derimod paa en saadan Grund ned-
vendig bygges, da maa man ingenlunde sierne Pæle i den, de aabne
ikkuns Kilderne, forvolde Oversvømmelse, og ffydeö de flege Tider
af Kilderne t Bunden op igien, kort efter at de ere nedrammede.
Derimod haver Erfaring lært, ar man oven over saadan en Grund
sikker kan legge Mumverket an, som paa ander, god Grund, alene
at man ei graver sig ned, enten der, hvor man vil bygge, eller paa
Siderne, saa at Kilderne aabnes. Den bær som en Klippe, for-
medelst Kildernes Jgientrykning i Bunden op efter. Overalt maa i
den ringe Dybde, som man udi en saadan Grund graver sig ned,
ikke flere Qvcrdrat Fod Groft paa engang aabnes, end man samme
Dag fan belegge med Steen og Cæment. For at befordre Arbej-
det, bor man have alle Materialrer forud i Berecdskab, og nred
et sætte mange Personer paa Arbeide, saa længe Grundlegningen
staaer paa. Nederst i Grunden ere de stsrste Stene de beste.
Ligeledes i en I deslige meget flette Grunde tresser det sig meget tidt, at
km^Iorden^ide-matt ikke engang sverst i Supersicen af Jorden kan grave en or-
lig findel ud. dentlig Groft, fordi Jorden, saa ot sige, idelig flyder og skyder
sig ind i Grsften fra Siden; I dette Tilfælde tager man del
Partie at bedække Siderne af Grofren med Bredder, som ved
Tver-Trceer holdes stive. Bunden beklædes ligeledes, og derpaa
legges Muren. Man acrbner af famine Aarsag, som ser er sagt,