_ Sm Grund-Bygning. 951
ei Meer af Grunden, end det man strap kan mure til. Ester at
et Slykke Muur er lagt, rages de forste Side-Bredder ud igien, for
at bruge dem videre fort. Lade Under Arbeidet sig end Kilder
tilsyne, dekker man dog ligefuldt strap, til med Steen og Ciment,
uden ar give dem Tid til at oversvomme. Desuden maa agtes^
at hvor under en maadelig Grund falder en anden endnu flettere,
legger man Grundbygniligen i den sverste paa de fer forklarte Maa-
der, uden at stikke den igiennem.
§. 317»
Den vanffeligste Grundbygning er den, fom ssal legges i Maadee at
Vand, og i Særdeleshed i dybe Vande, hvilke ei kunde ledes af, ^2 Uklares,'
strå man kan undersoge Brurden. Man kan her i Almindeliabed09 allcrfolst,
Je naar Vandet
skille tre Tilsælde fra hverandre. Den ene, naar man kan lede kan fores af, og
Vandet af, og derved blotte Grunden. Den anden, naar Vandet ved"Äolces.^''
ei kan ledes af. Den tredie, naar ved Vande, som have Ebbe
og Flod, Grunden snart er tør og bar, men snart igien over-
svommet.
Den ferste Tilfalde finder Sted, naar man arbeider i Flo-
derne, og kan grave dem af ved en dybere Kanal end deres Leie,
dog saa, at ben et andet Sted igien lober ind i Flod-Leret, hvor
dette ligger lavere, og der igien lader Vander lsbe af. I dette Til-
fælde legger man alene et Jorddige an i behorig Distance imod
Vandets Overffyllelft til de Tider, da Floden hastig voxer, og t
evrigt behandler man den Grund, der ffal bygges paa, efter O»w-
stcmdighcderne paa en af de ovenbcffrevne Maadcr.
.§' 318.