Side
af
1126
Forrige
Næste
9)4 Fire eg ttvende Forelæsning.
Man bruger nemlig folgende Maadc, faa lidi foui store Ar-
6tib<r nu’S« store Dybd,r i Hav-e foretages, enten for at
delle Element paa visse Sider i Tomme, fer Ex. i al for-
hindre M at styrte fra disse Sider af ind i en Havn; eller og for
at opfere en anseelig Gnmd Bygning, paa Hvilken Batterier eller
andr- Flrstnings-Vcrkcr ffulde anlcgges. Man trekker da allerf-rst
de Linier, efter hvilkc Grund-Bygningen ssal sercs, ved ak flaae
Pa-Ie ned ved Enderne med visse Tcg» paa, for ved dem at giere
Ltrekningc» kiendcliz; imellem dem lader man Strikker med tunge
Steen i Ende» synkes ned paa Hav-Bunden; overst paa Vandet
lader man i Enden af Strikken et Stykke Kork flyde, sidm ved en
M«ngde bedige Stykker Kork, b-tcgnes den Plaks, som skal fyl-
des. Dette giort, renser man Mudderen ud af denne belegnede
Gnind med Mudder-Maffmcr, og ferer M-ngd- Slem til i Vaa-
t>e, hvoraf nogle -r- m-g-t flort, andre mibMmaabige, og andr-
ifjicn ganffe fmaa, som synkcs i M«ngde ned im-ll-n, de store,
tillige,»,d grovt Gruns „di Hullerne. Af disse Stene l-gg-s Lav
vvcr Lav immerfort, saaledcs, at d- nederste Lav I-ggcs med de
middelmaadige ©teen, fyldte med Grims imellem, fordi Havns
Bevægelse i Bunden er ulige mindre cnd oven i, dog legger man
«""yd-rst om Rand-rnc stor- Slene. Omtrent ,5 go6 tm6e|.
a>aui?ft begynder man mcd Lav af d- (terre Steen, hvilk,, saa gol
som nnidigt, legges ind paa hverandre, Hvilket man gier best i ide-
lig vcd Sondering, eller endnu bedre ved Dykkere, v-d stille Mand
at unO.rfege. Del er af ingen Bctydenhed, om imellem Stenene
Hiser hist og h°r en M«ngd- smaa Huller, Havet ferer bestandig
Leer, Sand, Tang 03 MuMverk til, hvorved de rettes, faa at
Verket