Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

 Ont de sammensittte Vegter. 8r Man seer let, at ED er en Veg-tstang af det andet Slags, §. 46. FK derimod en Vegtstang af forste Slags. Man beregner let Machinen. Er Stedet i iVI, hvor det, som stal afveies, henges an paa Vegtstangen ED, da bliver ^en font i E kan holde Ligevegt med Tyngden t udi •* r k. MD - ~ed”> solgelig var det det famine, som om den Deel af Tyngden —2 [aae an pna og trykte udi K Staaer lobbet t det Punkt o i Ligevegt med Tyngden t, saa bli- T7XT T MM , f. MD. FN ED. ON.T ed ' L.ON ogL — Hed. on — md.fn^* Erl.— i PUnd. FN:NL=i: 10. MD: ME — i: 10. Da bliver t = 100 Pund. Saa man i dette kunde med er Lod paa 1 Pund veie af 100 Pd. §. nol Ester Vegterne ere de saa kaldte Vinder med af de Vindernes For- slmpleste Machiner, hvilke kunne ansees som simple Vegt- gængen Men saa simple som disse Verktsie ere, faa nytti-^' og virkelic; umistelige ere de i det borgerlige Liv. Det, ft ste Vinder have frem for Vegtstcrngerne, er i Scerde- leshed, at da Vegtstangen, simpel hen brugt saaledes, fom have forestillet den i det forrige, for Ex. Taf. I. Fig. 1, Ee giver en fortgaaettde og vedvarende Bevagelse, saa man for hver Gang, den er med Enden kommen til sit liederste, eliten ikke kan lofte meer, eller man maa tabe under Ar- beidet den Tid, i hvilken Stangen synker, eller hvilket er L vet