968 Fem eg tivcnde Forelæsning.
s«s Indsnittet i Murene, udi hvilke diffe Porte uhindret kunde
falde tilbage, naar de lukkes op.
Forestiller man sig Grunden AHB, som lagt paa (eller
som gemeenlig skeer noget under) Horizonten, men Side-Murene
og Sluse-Portene, fom opferte over denne Grund efter Vertikalen,
noget heiere end den ftorste Heide, til hvilken Vandet kan komme
til at staae. Da forstaaer man meget let, hvad Brugen og Nyt-
ten af dette Slags Vandbygninger kan være.
1) Er Slusen anlagt ved Diger, hvor der er Ebbe oq Flod,
eller snart heie, snart lave Vande, men ved de heie maatte Landet
oversvsmmeö, da lukkes Portene No. 2. ud imod B, saa snart
som Vandet begynder at voxe. Saa længe de holde, kan Haver
ikke brekke ind, brekke de derimod, ffeer Oversvonimelsen uden Red-
ning. Paa Steder derfor, hvor man meget frygter, legger man
Portene No. 2. dobbelt, som i Tab. XXIII. Fig. 1. og denne
Forsigtighed er aldrig at lafte, endog hvor den i deslige Tilfælde
kunde anseeö unedig. Man kan og styrke Portene No. 2. imod
Havet derved, at man lader det fra A tilflydende Vand ind i
Sluse-Kammeret H, da dets Igientrykmng gier Vandet fra Havet
af Modstand. Men man maa vel agte, at det ei voxer saa hsit,
at Portene over dets Trykning aabnes. Skulde for meget Var.S
styde ril, da aabnes Stivboerne ved igiennem hvilke der kan
fiyde ud, og Portene No. i. lukkes.
2) Saa snart som Havet falder, kan man aabne Sluse-
Portene, og lade Vander fra Landet af flyde ud. Vil man for
ven Aarsag Skyld ikke aabne de store Porte, saa frerøt nemlig det
tilflydende Vand ikke er af stor Mængde, kan det være nok at
«åbne