Om Sluserne.____________________969
aabne Stivboerne af Vandledningerne udi n, for igienneM dem at
lade det sverstodige Vand, eller saa meget af det, som man vil
miste, flyde ud.
3) Forestiller man sig, at strap uden for B er en Havn,
hvis Jndleb staaer Fare for at stoppes af Sand eller les Mudder,
da kan dette ved det med Magt med et nf Slusen udskyllende Vand
renses. I deslige Tilfælde lader man Vander i A voxe saa heit, som
det efter Sluse-Murenes Heide kan; derpaa aabnes Portene. Van-
det skyller med Magt hen efter 6, og renser Indlsbet. Flyder
intet Vand til, kan man dog iverksittte det samme ved et Hav,
fom voxer og falder med Ebbe og Flod; man gier som i Taf. XXIII.
Fig. i. Sluse-Kammeret meget rummeligt og med dobbelte Portt.
Naar Floden i Havet er paa det hoieste, aabner man de yderste
Dsrre af de i No. 2. for at fylde Sluse-Kammeret. Naar Havet
igien ved Ebben er faldet, lader man dette Vand med ct lebe af,
da del skiær dybe Furer i Sand og les Grund, hvilken saaledes
Tid efter anden fores fort. Er Grunden ikke les, kan den ved de
forhen bedrevne Mariner let lssnes.
4) Vil man oversvømme et Land vcd det Taf. XXI V. Fig. 4.
i ^UlflydendeVaud, lader man del voxe ved at lukke Sluse-Portene
No. i. Vil Man ovcrsvemme et nedrigt Land ved Havet, da aabner
man Sluse Portene No. 2. ved hoieste Flod, og imod at Vandet igien
-ed Ebben vil gaae tilbage, lukker man Porten No. 1.
5) En Flod, som flyder til udi A, men som i sig ikke er
dyb nok for Seiladsen, kan man, om den ind ad Landet til er ind-
fattet udi Diger, lade voxe til den samme Heide, som Hav-Van-
det staaer i Sluse-Kammeret H. Den fan derved giores beftile-
Hh HH HH lig,