Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Fcm og tivendc Forelæsning. 972 Disse sidste aabne. Derved flyder Vandet fra B ind i C, og voxer snart ril den Hoide 6. Saa snart som det haver naact denne Heide, aabnes de overste store Porte ?, og Skibet seiler ind udi Sluse-Kammeret C. Derpaa lukkes iglen de overste Porte, og i dem ligeledes de smaa Aabninger, hvilke derimod aabnes i det un- derste Par. Vander flyder derpaa ud af Sluse-Kammeret, saa længe til det i dette sidste er faldet til samme Hoide, som uden for Slusen i Flodlobet udi H. Man maa agte, at dersom i B nicer Vand flyder til, end de smaa Aabninger kunde tage imod, da forer man Resten af ved en egen Kanal fra B, til at flyde ind j Flod- lobet udi H* Kommer et Skib sra H, som ffal siile op over Vandfalder udi Da lukkes det forst ind i Sluse-Kammeret, hvorpaa saavel det underste Par Porte, som deres smaa Aaabninger holdes tilsluttede. I det overste Par Porte derimod aabnes de smaa Aabninger ved Stie- boerne r, indtil Vandet i Sluse Kammeret haver naact den samme Heide, som Flodens sædvanlige Vandlinie udi 8. Derpaa aabnes det sverste Par Porte, og Skibet stiler, som man let forstaaer, »hindret ud ester B» gor desto lettere og bcqvemmeligere nt kunde trekke de smaa Aabningers Stieboer op og i, er oven paa Sluse Porren anlagt en lang Bielke med Gelander, som Sluse-Betienterne kunde gaae paa. Vil man ikke have deslige smaa Aabninger udi Sluse-Por- tene, kan man dog lade Vandet ind ved Stieboer i de smaa Vandledninger af samme Beskaffenhed, som de forhen beffrevne Udi