Om Sluserne. 97r
dAere. Man seer af disse Sluser et Grund Ris udi Fig« i»
Oprttfct af en as Siderne udi Fig. 2. I denne sidste er fra B
til o en hsiere Grund, paa hvilken, med e» Skakning udi s, for
at Vander ei ffal undercede Grunden, er anlagt den sverste Deel
af Slusen, hvis Underste Bund derimod ligger hen efter c<\
Vandet i Floden eller Kanalen maa man forestille sig, som at
flyde ril udi 6, for i o at styrte sig ned over v til hvorfra det siden
styder ordentlig hen over Horizonten. For at befordre Vandets Af-
fald er i o lagt en Skakning i Sluse-Bunden. J P (Fig. 1*
og 2.) forevises Sluse-Portene, saavel i Grunden som t Oprids,
naar de ere oplukke, og ligge an imod Siden af Muren. Det
sverste Par Sluse-Porte forevises desuden i Fig. 3. hvor man
Ydermere seer, at de (og ligedes det underste Par) ere forsynede
med smaa Aabninger, hvilke kunde lukkes og aabnes ved Stie-
boer efter Behag, af hvilke den hsiere her forestillcs som optrokken,
hvilket skeer ved Hielp af en af det Slags Vinder, som vi have
beskrevet i de Stat. Forel. §.257. og hvoraf Figuren her ikke fo-
reviser uden den takkede Stang, som vindes op eg ned, hvis
Bevægelse Stieboret altid folger.
Af det allerede sagde forstaaes let, saavel hvorledes Skibene
kunde uden Skade stile ned over Vandfaldet iv, for siden at seile
ester C lange hen paa Floden, som og hvorledes de fra I I ankom-
mende Skibe, ved Hielp af Slusen, kunde vinde op over Vand-
faldet i og siden seile hen over den hsiere Horizont udi 8.
Kommer er Skib seilende fra B, som man vil lade seile ned over
Vandfaldet, da lukkes saavel de sverste som de underste Porte P,
og i disse sidste de smaa Slieboer r med. Men i de sverste lades
Hh HH HH 2 disse