ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
PIGFINNEFISKENE 93 af Siderne og Bugen er lysere. Længden udgør omtrent 20 Ctm. Denne Fisk har hjemme i Middelhavet og er kun en sjælden Gang fanget udenfor dette Hav (saaledes et Par Eksemplarer ved Strib og ved Hellebæk). — Den mest kendte Junkergylte er imidlertid den 18 Ctm. lange Havjunker eller Regnbuefisk (■/. mediterraned). Den bærer sit Navn med Rette, thi dens Farver spiller over i hverandre og veksler desuden efter den Belysning, hvori man ser dem. Rygsiden er grønblaa, et bredt Længdebaand orangefarvet, Siderne sølvhvide med violblaa Striber, og Hovedet brungult med sølvblaa Tegninger; Rygfinnen er rødlig med Purpurpletter, og de andre Finner mere eller mindre blaarøde. Denne Fisk er almindelig i Middelhavet samt i det atlantiske Hav og har i ældre Tider været afskyet, fordi man paastod, at den bibragte Badende Bid, der gjorde lige saa ondt som Hvepsestik. Det var imidlertid en Fabel. I det indiske Hav lever der en Læbefisk, der adskiller sig fra alle de andre ved, at den kan forlænge Snuden i Form af et Rør og strække den langt frem. Man har kaldt den »Bedrageren« (Epibuliis insidiator). Den bliver 25—30 Ctm. lang og er rød paa Ryggen og grøngul paa Siderne med gule Finner. Tidligere mente man at have iagttaget, at denne Fisk brugte sin rørdannede Snude paa samme Maade som Sprøjtefiskene for at skaffe sig Smaadyr, der sad paa de ud over Vandet hængende Planter; nu antager man derimod, at den holder sig skjult mellem Havplanterne for at lure paa forbisvømmende Smaaflsk og pludselig snappe dem ved at strække Mundrøret frem. Under det betegnende Navn Papegøjefisk (Scarus) omfatter man en Del Læbefisk, der er lige saa mærkelige ved de ejendommelige Munddele som ved pragtfulde Skæl og Farver. Knoglerne danner nemlig bøjede og afrundede Kæber, paa hvis Rand og ydre Flade Tænderne synes anbragte som Skæl, og de er saa tæt sammenvoksede, at de ser ud som en eneste Skælplade. Slægten har hjemme i det hede Bæltes Have, og i de europæiske repræsenteres den maaske kun ved en eneste Art, nemlig Havpapegøjen (S. creten-sis). Dens Krop er ikke ulig en kraftig Karpes, men Halefinnen er betydelig større. Ryggen er purpurrød, Siderne rosenrøde og violblaa, og Bryst- og Bugflnnerne er orangegule med violblaa Linier; Ryg- og Gatfmne er graavioleite med rødlige Pletter. Denne Fisk har [hjemme i det græske Øhav og skal ikke længer fanges ved Italiens Kyst, skønt den fordum har været almindelig der. Plinius fortæller nemlig, at Tiberius Claudius udsendte Skibe for at fange disse Fisk og udsætte dem langs Campaniens Kyst, og at de efter den Tid fangedes hyppigt ved Italien, hvor de ikke tidligere fandtes. Papegøjefiskene opholder sig ved Klippekyster, især ved Koralrev, hvor de med de stærke Kæber afbider tynde Koralstokke for at fortære Polypperne.