Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

92 DYRENES LIV og Hun er saa forskellige i Udseende, at de tidligere er bievne an-tagne for to Arter. Hannen, paa norsk: Blaastaal, er mørkegrøn med blaa Striber, paa Bugen gullig med blaa Pletter. Hunnen, Rødnæb, er derimod rød med tre mørke Pletter paa den bageste Del af Kroppen. Den bliver ca. 30 Ctm. lang og vejer da 1 —iVa Kilo. Blaastakken har hjemme i Middelhavet, men findes ogsaa langs hele Norges Vestkyst indtil Trondhjemsfjorden; i Danmark er den meget sjælden. Kødet duer ikke synderligt og bruges til Madding. Savgylten (Crenilabrus) ligner Gylterne, men adskiller sig fra dem ved, at den bageste og til Dels nederste Rand af Forgællelaaget er savtakket. De fleste af dem er smaa, men de er alle meget smukke, og Han og Hun har en forskellig Farve. — Den sortøjede Savgylte eller Skotten, norsk Grønraade (C. melops) Savgylte. er en meget smuk Fisk, der bliver en Snes Ctm. lang. »Skotte« kaldes denne Fisk i Øresundet, og Krøyer mener, at Grunden dertil er den, »at dens Farvepragt i Fiskernes Øjne kan have nogen Lighed med visse tærnede skotske Tøjer.« Naar den tages op af Vandet, er den smuk grøn og paa Ryggen blaa med et gyldent Skær. Hovedet er gult med skæve, grønne Linier, og Finnerne har gule, grønne og blaa Pletter; men alle disse Farver blegner snart, og kun en mørk Plet bag Øjet holder sig. Skotten har omtrent ’ den samme Udbredelse som de ovenfor nævnte Læbeflsk; den gaar saa langt ind i Østersøen, at den er fanget ved Kiel. — Søkarudsen (C. rupestris) er den almindeligste danske Læbefisk, og det samme er Tilfældet i Norge, hvor der endnu fanges et Par nærstaaende Arter, der hidtil ikke vides at være fangede i Danmark. Begge Arter lever især af Krebs og Bløddyr. Junkergylterne (Julis') omfatter ligeledes prægtige og glimrende Fisk og adskiller sig fornemlig fra de foregaaende ved, at Munden blot kan skydes lidet frem, og at Hovedet er uden Skæl. Hertil hører kun én Art, nemlig den almindelige Junker-gylte (J. vulgaris), som adskiller sig fra vore øvrige Læbefisk ved sin langstrakte, smalle, næsten baanddannede Form. Den er rødbrun paa Ryggen og en Del af Siderne, medens den nederste Del