PIGFINNEFISKENE
95
lige lange Pigstraaler foran Rygflnnen og ved Mangelen af Skælplader paa Siderne. Den er grønlig paa Ryggen og sølvglinsende paa Bugen, og baade Ryg og Sider er tegnet med talrige sorte Pletter og Striber. Om Sommeren bliver Hannerne næsten helt sorte. Tangsnarren, norsk: Tangstikling (G. spinachia eller Spinacia Vulgareris') den største Art og bliver 15—18 Ctm. Den har en
meget langstrakt Krop med en forholdsvis spids Snude og femten frie Pigstraaler foran Rygflnnen. Krop og Hale er desuden kantede, og Sidelinien er i hele sin Længde væbnet med køldannede Skæl. Ryggen er mørkegrøn, Siderne gullige og Bugen samt den nederste Del af Hovedet sølvglinsende.
Disse Arters Levevis skildres i »Zoologia danica« saaledes: »Om Foraaret gaar den trepiggede Hundestejle ind paa lavt Vand og fra Stranden hyppigt op i flade Brakvandsgrøfter, der hen paa Sommeren næsten tørrer helt ud, saa at Dyrene knap kan svømme, men ofte maa hjælpe sig frem fra den ene Fordybning til den anden ved at springe, hvilket udføres med stor Kraft. De, der
lever i Stranden, samler sig om Sommeren i Stimer paa lavt Vand mellem Vandplanterne og foretager, især om Morgenen og Aftenen, smaa Vandringer, hvorved de ofte fylder Rejeruserne og kan fanges i Skæppevis. Om Efteraaret gaar de ud paa dybere Vand og om muligt ud i Stranden, samler sig i November Maaned i uhyre Stimer og begiver sig saa ud paa noget dybere Vand for der at tilbringe Vinteren. De er meget graadige og anfalder alle Dyr, som de kan