Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

96 DYRENES LIV overmande, saaledes Krebsdyr, Orme og Fiskeyngel; den sidste synes de særlig at sætte Pris paa, og da de findes ved Kysterne, hvor de fleste andre Fisk aflægger Æg, kan de faa en skadelig Indflydelse paa Fiskerierne. Hundestejlen lever selskabeligt, svømmer særdeles godt, er næsten altid i Bevægelse og er tillige temmelig sejglivet; paa Grund af disse Forhold og Fiskens ringe Størrelse egner den sig fortræffelig til at holdes i Akvarier. Ved at indespærre et Antal af baade Hanner og Hunner i ikke for smaa Vandkummer af Glas, er man kommen til at kende dens Livsyttringer bedre end de fleste andre Fisks. I en saadan Kumme opsøger hver Han sig en Krog eller et Skjulested, og hvis nogen anden Han nærmer sig formeget hertil, bliver den anfaldet og bortjaget. Der hersker en stadig indbyrdes Kiv, hvilket ikke blot gælder Hannei’ne, men ogsaa for en Del Hunnerne; Anledningen til Striden er hyppig Føden, men ogsaa ofte blot, at den ene hændelsesvis nærmer sig lidt tor tæt til den anden; undertiden søger den ene ogsaa at rane den andens Skjulested. Naar en Han laver sig til Angreb, bliver dens Farve dybere og smukkere, særlig bliver Strubepartiet noget rosafarvet; lykkes Angrebet, saa bliver Farverne endnu smukkere, men mislykkes det, taber Farverne sig straks, og den faar Hunnernes malte Farver. Sættes en sejrende, smukt farvet Han ene hen i en anden Vandbeholder, saa taber den hurtig sin Pragt. De anfalder hinanden dels ved Bid, dels ved at forsøge paa at stikke med Pigstraalerne i Bugfinnerne, og det skal undertiden hænde, at den ene derved bliver gennemboret. Den svageste plejer imidlertid efter kort Tids Forløb at tage Flugten og bruger, hvis den ikke kan redde sig derved, som ydersle Nødværge at lægge sig paa Siden og vende den ene Bugfinnes Pig mod Forfølgeren, som saa i Almindelighed standser og vender om, men dog undertiden farer løs paa Piggen og bider og rusker i den, hvilket imidlertid er spildt Umage. Det mærkværdigste i disse Dyrs Liv er imidlertid deres For-plantelse. Legetiden falder væsentligst i Maj og Juni; Hannen vælger da et bestemt Sted, sædvanlig paa Bunden, til at bygge en Rede. Den bringer Plantedele af enhver Art, som den ofte maa hente i betydelig Afstand, sammen til at danne Gulvet af Reden, og lager, for at gøre den fastere, Sand i Munden og lægger det oven-paa; dernæst udfører den en Art krybende Bevægelse hen ad den, sandsynligvis for at afgnide noget af sin Slim til at sammenklæbe Delene med. For at forsikre sig om, at Bygningen har den tilbørlige Styrke, retter den ved Hjælp af Brystfinnerne Vandstrømme imod den, og hvis nogen Plantedel bevæges synderlig derved, bliver den med Munden stukket længere ind; hvis dette efter gentagne Forsøg ikke lykkes, bliver den bortfjærnet. Derpaa udvælger den noget fastere Plantedele, som Rødder eller Straa, til at danne Sidevæggene og Bundens indre Beklædning, og lægger dem alle i én -Retning, parallel med den Linie, som senere kan trækkes fra den