ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
100 DYRENES LIV Sider og Bug. Den har hjemme i Middelhavet, men findes ogsaa i det atlantiske Hav, ja endog en Gang imellem ved Englands Kyster. Den lever rimeligvis af alle Slags smaa Bløddyr og muligvis ogsaa af Fiskeleg, som den piller af Tangplanterne med sit lange Rør. Knivfiskene (Amphisile) har en ejendommelig Panserklædning af brede Skælplader paa Ryggen. Havkniven (A. scutata) ligner næsten en Pennekniv og er som tveægget, i det baade Ryg og Bug er beklædte med tætsluttende, skarpe Skæl, der danner en Æg. Farven er paa Ryg og Sider brun med et gyldent Skær. Fløj tefiskene (Fistalarid) er forholdsvis store Fisk. I alt Fald er de meget lange og har en trind Krop, som ender i en kraftfuld Hale. Trompetfisken (F. chinensis) bliver omtrent 60 Ctm. lang. Tobakspiben (F. tabacaria) har Rygfinnen siddende meget langt tilbage og Halen forlænget paa en højst mærkelig Maade, idet der imellem de to Flige af Haleflnnen findes en lang, traaddannet Forlængelse. Denne Fisk kan blive over 1 M. lang, men heraf gaar rigtig nok Halvdelen paa Haletraaden. Ryggen er brun med tre Rækker blaa Pletter og Bugen er sølvhvid. Pibefisken er meget almindelig i de brasilianske Farvande. Den lever af Smaakrebs, Fiskeleg o. 1. * * * Fastkæberne (Plectognathi) udmærker sig baade ved Formen og ved Levemaaden. Deres vigtigste Kendemærker bestaar i den lille Mund, i hvis Overkæbe Knoglerne er fast og ubevægelig sammenvoksede med hverandre, idet Overkæbebenene er voksede sammen med de store Mellemkæbeben, der udgør hele Overkæbens Rand, og Ganebenene desuden sammenvoksede med Hjærneskallen. Men de fastkæbede Fisk udmærker sig tillige ved Hudbeklædningen, der afviger fra alle andre Fisks. Hos enkelte Arter er Huden ganske nøgen og glat, hos andre dækkes den af Skælpigge eller Torne, der bidrager til at give disse Dyr et eget Udseende. Gællelaagene er skulte i Huden, der kun lader en lille Gælleaabning blive synlig foran Brystfinnerne. Tandforholdene er ogsaa ret ejendommelige hos disse Fisk; Kæberne har nemlig enten stærke Tænder eller danner selv lige som en eneste Tand, idet de er overtrukne med Emaille. Endelig mangler de Fastkæbede i Reglen Bugfinner og har ikke virkelige Ribben. Alle disse Fisk har hjemme i det varme Jordbæltes Have og forvilder sig kun sjældent til de tempererede Strøg. De lever i Havet, men enkelte af dem gaar dog op i Floderne og tilbringer maaske endog den største Del af Livet i disse. Deres Bevægelser er forskellige fra alle andre Fisks og svarer ganske til Legemets særegne Form. Føden bestaar dels af Krebsdyr og Bløddyr, dels af Tang; enkelte Arter nærer sig en Tid lang mere eller mindre udelukkende af Gopler og andre Straaledyr, og deres Kød faar da rimeligvis af