Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGFINNEFISKENE 101 den Grund giftige Egenskaber. Efter Tænderne deler man dem i tre Familier. Kuglefiskene eller de nøgentandede (Gymnodontes) omfatter de Arter, hvis Kæber er overtrukne med en elfenbenlignende, indvendig bladet Masse, som paa en Maade danner et Næb, der vokser i samme Forhold, som det slides, altsaa ligesom Papegøjens og andre Fugles Næb. Gællelaagene er meget smaa, og de fem Gællestraaler er aldeles skjulte i Huden. Med Undtagelse af en eneste Slægt har de alle en meget stor Svømmeblære, og flere af dem kan puste sig op som luftfyldte Bolde, idet de virkelig optager Luft nok til at fylde den meget flnhudede Krop, saa at de antager Form af en Kugle. Naar de saaledes har pustet sig op, vender de sig Pindsvinefisk. omi Vandet med Ryggen nedad og byder da paa alle Kanter Fjenden spidse Torne eller Pigge. Tvetand (Diodon) kalder man en Slægt, hos hvilken hver Kæbe danner ligesom en Tand. Bag denne skarpe Rand ligger en afrundet Plade, der er forsynet med Tværfurer og danner et kraftigt Tyggeredskab. Hu- den er overalt besat med store, spidse Pigge. — Hertil hører Pindsvine fisken (Z). hystrix), som bliver 35 ctm. lang. Den er rustfarvet med brune Pletter, og har trinde, indtil 5 Ctm. lange Pigge, der kan lægges hen over hverandre ligesom Skæl. Ved Antillerne fanger man disse Fisk — dog kun til Tidsfordriv; thi man spiser dem ikke. Naar Fisken opdager Snøren med Lokkemaden, svømmer den en Tid lang omkring den og prøver til sidst forsigtig at smage paa Lokkemaden. Vedbliver Fiskeredskabet at være i Ro, bliver Fisken dristig og bider til. Men saa snart den føler sig fangen, puster den sig op, bliver tyk og rund, retter Piggene i Vejret, tér sig som en arrig Kalkun og søger at saare alt, hvad der kommer den nær. Mærker den nu, at den forgæves strider