Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

FISKENE 3 sætte, at den fine Føleevne hos mange Fisk erstatter den egentlige Smag. Havet er Fiskenes rette Hjem, og Havfiskenes Antal overstiger Ferskvandsfiskene i et Forhold, der svarer til Havets Størrelse i Sammenligning med de ferske Vandes. Fiskenes Evne til at leve i de mest forskellige Vande og under de forskelligste Forhold er lige saa overordentlig som den Lethed, hvormed Fuglene formaar at rette sig efter ydre Paavirkninger. Det er kun særdeles faa Vande, hvor der ikke lever Fisk. Disse findes højt oppe paa Bjærgene og dybt nede i Havet, saa vidt som der overhovedet gives noget Dyreliv. Nogle foretrækker de øvre Vandlag, andre holder sig derimod til Dybet og lever der under Trykket af en Vandsøjle, hvis Vægt vi vel kan udregne, men næppe forestille os. I de tempererede og hede Jordbælter er der langt flere og prægtigere Arter end i de kolde, hvilke sidste dog ikke staar tilbage med Hensyn til enkelte Arters Individtal, der kan være overordentlig stort. — De enkelte Arters Udbredelse synes ringere, end man skulde tro, naar man betænker, i hvor høj Grad Vandet gør det let for saa bevægelige Dyr at vandre om, tilmed da enhver Fisk besidder større eller mindre Evne til at leve i forskellige Vande. Men ogsaa i det vidstrakte Hav er der Grænser. Lidt efter lidt afløses den ene Art af en nær-staaende, dernæst denne af en anden, tredje og fjerde, ligesom der ogsaa snart til den ene Form kommer en ny. Kun faa Fisk findes ved alle Kyster af et og samme Verdenshav eller, hvad der vil sige det samme, kun faa svømmer over et saadant Bækken, skønt de uden Tvivl har Evne dertil. Ogsaa Fiskene holder sig til en bestemt Hjemstavn og slutter sig til Fødestedet med en Forkærlighed, som endnu ikke ret kan forklares. Det maa saaledes betragtes som afgjort, at de Laks, der er fødte i en Flod, senere vender tilbage til den samme Flod, naar deres Yngletid kommer, og ikke til nogen anden, om der end findes en saadan i Nærheden. Undtagelsesvis iagttager man dog ogsaa, at Fisk drager igennem større Strækninger af Havet. Hajfisk følger f. Eks Skibe Hundreder af Mile, fra sydlige Have til nordlige og omvendt; andre følger med Drivtømmer, der er besat med Langhalse; atter andre forvilder sig til fremmede Kyster, saasom Fisk fra Middelhavet til de danske Farvande. De danner imidlertid Undtagelser; thi i Almindelighed opholder Havfiskene sig inden for visse Bælter eller endog Dele af dem, og de Vandringer, der foretages af Fiskene, er vistnok langt mere begrænsede, end man tror. I mangfoldige Aar har man saaledes antaget, at de Milliarder af Sild, der fanges ved Norges, Storbritanniens og andre Landes Kyster udgik fra Ishavet, medens man nu med Sikkerhed tør paastaa, at der ikke foregaar en saadan Vandring fra Nord til Syd, men kun en Rejse fra det dybe Hav ind imod Kysterne. Mange Fisk kan kappes med Fuglene i Bevægelsesevne, men ingen af dem foretager regelmæssige Vandringer, hvis Omfang kan sammenlignes med de Strækninger, som flere Trækfugle gennemflyver.