Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

2 DYRENES LIV ogsaa adskillige Fisk kan skifte Farve i endnu højere Grad end Krybdyrene. Naar Fisken aander, fylder den Munden med Vand og lukker den derefter; den løfter derpaa Gællelaagene, skyder Tungen frem i Munden og driver derved Vandet hen over Gællerne og ud gennem Gælleaabningerne. Saa længe Fiskene kan holde Gællerne fugtige og jævnligt forny Vandet omkring dem, kan de aande; men naar Luften udtørrer Gællerne, bliver Fisken kvalt. Fisk med store Gælleaabninger dør derfor hurtigt, naar de tages op af Vandet, og Aalenes Sejlivethed skyldes for en væsentlig Del de smaa Gælleaabninger. Den saakaldte Svømmeblære er en enkelt eller dobbelt, luftfyldt Blære, der ligger imellem Rygraden og den egentlige Bughule. Morfologisk kan man tyde den som en Lunge, men fysiologisk taget er den kun et Apparat, der tjener til at lette Bevægelsen op og ned i Vandet, foruden at den maaske tillige bidrager til at holde Legemet i Ligevægt. Undertiden staar den i Forbindelse med Spiserøret ved en Luftgang, igennem hvilken Luften kan presses ud; undertiden staar den ogsaa i Forbindelse med Bughulen og undtagelsesvis med Øret. Men den er ogsaa meget ofte aldeles lukket; hos adskillige Fisk, endog hos gode Svømmere, mangler den, bl. a. hos Flynderne. Da Fiskenes Vægtfylde omtrent er lig Vandets, kan en lille Sammentrykning eller Udvidelse af Svømmeblæren let gøre dem en Ubetydelighed tungere eller lettere end det dem omgivende Element. Derved kan Svømmeblæren lette deres Bevægelser op og ned i Vandet og altsaa gøre omtrent den samme Nytte som Fuglenes Luftsække. Svømning er strængt taget Fiskenes eneste Bevægelsesmaade, og naar flere Arter kan hæve sig op over Vandskorpen og ligesom flyvende fare et Stykke fremad,, saa er denne Flugt dog egentlig ikke andet end Spring, som understøttes af vældige Brystfinner, efter at Fisken har taget et Tilløb ved at svømme. Man kender ogsaa flere Arter, som kan krybe frem over bevægeligt Dynd eller bore sig ned i det, ligesom der ogsaa gives nogle Fisk, der ved Hjælp af Finnerne kan krybe paa tørt Land og endog klavre op ad Skraaninger og Træstammer; men en saadan Kryben kan lige saa lidt sammenlignes med Slangernes smukke Bevægelser, som den nylig omtalte Faren igennem Luften kan sammenlignes med Fuglenes Flugt. Kun naar Fiskene bevæger sig i Vandet og svømmer, viser deres Bevægelsesevne sig i sin fulde Udstrækning, og f. Eks. Laksen skal i et Sekund kunne tilbagelægge 18 M. og i en Time over 25,000 M. Aandsevnerne svarer til Hjærncns ringe Størrelse; derimod er Sanseredskabernes Skarphed og Finhed sandsynligvis større, end man i Almindelighed antager. Fiskene ser meget godt, endog i dybere Vandlag. Der er heller ingen Tvivl om, at de kan høre, da man kan hidlokke tæmmede Fisk ved Klokkeklang, og da man ofte har iagttaget, at Støj fordriver de ikke tæmmede. Lugt og Smag er sandsynligvis kun lidet udviklede, skønt man vistnok tør forud-