Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

104 DYRENES LIV er beklædte med sammenhængende Tandplader, og Huden er ru. Desværre ved vi kun lidt om denne æventyrlige Skabnings Liv. Den er pelagisk og synes at forekomme i alle varme og tempererede Have, men da den viser sig saa sjælden, bebor den vel nærmest dybere Vandlag, Nu og da ses den dog ligge og drive sovende i Vandskorpen, altid paa Siden, og Fyrst Albert af Monaco traf en Gang i Atlanterhavet en stor Flok, som rigtignok udelukkende bestod af unge og ikke udviklede Stykker; rimeligvis er den ingenlunde sjælden. Den strander ofte paa en eller anden Kyst og er endog truffen enkelte Gange ved Norge og Danmark. I Middelhavet og ud for Irlands Sydkyst er den hyppigst, og man har her taget Stykker paa 2,5 M.s Længde og paa indtil 300 Kilos Vægt, ja ved en Fiskeriudstilling i London 1383 blev der fremstillet en ved Port Jacksen i Australien taget Klumpfisk, som maalte 4,45 M. i Højde fra Spidsen af Ryg til Spidsen af Gattinnen. Dens Længde maa antagelig have været 3,5 M., og dens Vægt var paa det nærmeste 1000 Kilo. I Almindelighed er Klumpflsken dog langt mindre end her opgivet.« Koffertfiskene og de nærmest dermed beslægtede Former har regelmæssige, benagtige Plader, som er sammenvoksede til et fast Panser, der omgiver baade Hoved og Krop, saa at kun Halen, Finnerne, Læberne og Huden ved Gælleaabningerne er bevægelige. Mange af dem har desuden stærke Pigge, der yderligere bidrager til disse Dyrs sælsomme Udseende. Den lille Mund sidder i Spidsen af Snuden, og Kæberne har 10—12 kegledannede Tænder. To af de nævnte Pigge sidder ofte ovenfor Øjnene og tjener rimeligvis til at beskytte dem. »Mindst klædt i Panser og Plade er Medlemmerne af Familien Balistidae, Tropefisk, hvis tykke Hud er besat med grove Skæl eller med Benskjolde af forskellig Form. En enkelt Art, Batistes macula-tns, har en Gang forvildet sig fra sin varme Hjemstavn helt op i Skagerak. Dens Legeme er kort, højt og sammentrykt, og den forreste Rygflnnes 1ste Pig, ofte saa godt som det eneste, der er tilbage af Finnen, er lang og stærk. Nogle af Ætten er temmelig store, og vi træffer blandt dem de giftigste af alle Fisk, hvis Kød ofte fremkalder Døden under Tilfælde, som minder om Strykninforgiftning eller Stivkrampe. Snart efter Nydelsen af det opstaar der frygtelige og smertelige Mavekramper, og Krampen breder sig hurtigt til alle Legemets Muskler. Rygmarvsmuskulaturen stivner, Tungen bliver haard som en Sten, Aandedrættet standser, og Patienten udaander’ efter græsselige Lidelser. Med de stærke og skarpe Tænder formaar disse Fisk at mejsle Hul selv i de haardeste Bløddyrsskaller, og de skal være i høj Grad fordærvelige for Perlemuslingerne. Stærkest værnede er Ko ffer tf iske ne (Ostracion), hvis kantede, af sekssidede Benplader sammensvejsede Harnisk danner en fuld-