PIGFINNEFISKENE
105
stændig og ubevægelig Kapsel om Hoved og Krop. Kun Læberne og Halen er bevægelige, og saa Finnerne, der stikker frem af Huller i Benkapslen, forbundne med denne ved en bøjelig Hud. Den almindeligste Art er den firhornede Koffertfisk (O. qua-dricornis), saaledes kaldet, fordi dens trekantede, paa Bugsiden flade, skarpryggede Panser er trukket ud i Torne, en foran hvert af de store Øjne og to bagtil i Kanten mellem Bug og Sider. Den bliver indtil 45 Ctm. lang og er brunlig, gullig, blaalig eller grønlig med uregelmæssige, blaalige Pletter, med gullig Hale og Finner. Den har en kraftig Tandbesætning, som delvis skinner frem mellem de ikke sammensluttende Læber, hvilket giver den, nanlig set forfra,
et allerkæreste Indtryk af ophøjet Blaserthed blandet med gnavent Arrigskab. De tropiske Dele af Atlanterhavet er dens Hjem. Naar den ikke har Hast, svømmer den ved ejendommelige, halvroterende Bevægelser af Ryg- og Gatfinnen, medens Halefinnen kun bruges til Ror, men gælder det at skynde sig, tager den ogsaa denne sidste i Brug. De brede Brystfinner synes navnlig at skulle vifte Vand ind til Gællerne for at hjælpe paa det tilsyneladende lidt vanskelige Aandedræt. Den lever af Krebs- og Bløddyr« (»Vor Klodes Dyr«),
Om de faa Fisk, der hører til Naalefiskene eller de busk-gællede Fisk (Lophobranchii), kan der siges det samme som om de fastkæbede Fisk, nemlig at de er besynderlige Dyreformer, som ikke er til nogen Nytte for den menneskelige Husholdning. De kaldes Buskgællede, fordi Gællerne er delte i smaa, runde Buske, der