Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

106 DYRENES LIV sidder parvis langs Gællebuerne, i Stedet for som ellers at bestaa af kamdannede Blade. Hertil kommer endnu andre Kendetegn, saa-som den rørdannede Snude, de bevægelige Overkæbeknogler, det Søheste og Naalefisk. store Gælle-laag, som er skjult under Huden, i hvilken der kun er en lille Aab-ning, og den i Almindelighed langstrakte, kantede Krop, der er belt pansret med Skjolde eller Skinner. De busk-gællede Fisk opholder sig som oftest nær ved Strand bredden, især i Tangen, hvor de opsøger smaa Krebsdyr, Orme og muligvis ogsaa Æg af andre Fisk. De har en mærkelig Yngelpleje, idet de anbringer Æggene under Hannernes Bug, hvor de udklækkes. Dreyer siger om disse Fisk omtrent følgende: »Man har i klare Strandvande ofte Lejlighed til at iagttage Naalefiskene, norsk: Tangsnelderne (Syngnathidaé), nogle af de ejendommeligste af alle Fisk. Den store Tangnaal, norsk Kantaal (Syngnathus acus), som bliver indtil 60 Ctm. lang, er bag ved Hovedet, hvor den er tykkest, ikke stort tykkere end en Lillefinger, og den tager bagtil jævnt af i Tykkelse, til den ved Grunden af den lille, lige afskaarne Halefinne er saa tynd som et smækkert Straa. Hovedet løber ud i et langt Rør, i hvis yderste Ende den lille, tandløse, opadvendte Mund aabner sig; Gællespalterne er smaa, Kroppen er klædt med ringformet ordnede Benplader og kantet med Længdekøle ligesom den lange Hale, Brystfinnerne er smaa, Bugfinner mangler, Gatfinnen er ubetydelig og Rygfinnen i Forhold til Dyrets Længde ikke stor. Dette er mørkt rødbrunt, marmoreret med lyst gulbrunt paa Ryg og Sider, gulligt paa Bugen. Tangnaalen svømmer udelukkende ved Hjælp af Rygflnnens bølgende Bevægelser, langsomt ganske vist, men dog tilstrækkelig hurtigt for sit Behov. Den holder sammen i Stimer paa det lave Vand ved Stranden, hvor man kan se den staa stiile som en stiv Pind i vandret, skraa eller