Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PIGFINNEFISKENE
107
lodret Stilling, eller glide sindigt frem. Den lever udelukkende af Smaadyr, og den er sikkert ilde stedt, om Strømmen driver den ud i aaben Sø. Atlanterhavets Østside fra Midtnorge til den franske Vestkyst er dens Hjem, og den træffes i Kattegat og Øresund. Dens Legetid falder om Foraaret, og den dybe, trekantede Fure paa Undersiden af Hannens Hale, som dækkes af to Hudblade, der mødes i Midtlinien og lægger sig tæt op til hinanden, bliver henimod denne Tid dybere, rummeligere og slimfyldt. I denne aflægger Hunnen sine sennepskornstore Æg i Form af en lang Streng, i hvilken de ligger i en 6—7 Rækker; en fuldmoden Han kan optage ca. 500 Æg i sin Rugepung. I den forbliver de, til de er udklækkede, og den spæde Yngel tager sin Tilflugt til den, naar Fare truer.
Den lille Tangnaal, norsk.: Tangsnelde (S. typhle), den almindeligste Art, som forekommer i alle danske Kystvande, ogsaa i Østersøen, bliver indtil 33 Ctm. lang; den er graa- eller brungrøn-
Naalefisk. Han med Unger.
lig paa Ryggen, gul eller blaalighvid under Bugen og lever foruden af Smaadyr tillige for cn stor Del af Rejeæg og Fiskerogn. Efter Krøyer foregaar Æglægningen ved Midsommertid. Hunnerne afsætter Æggene direkte i Hannens Halesæk, som er fyldt med en slimeller geléagtig Masse, i hvilken de ordner sig. fortil i to eller tre, bagtil i én Række. Ekstrøm har iagttaget, hvorledes Hannen vogter Yngelen: »Efter at den havde svømmet lidt frem og tilbage, aabnede den Halesækken ved en Bevægelse af Halen nedefter, hvorpaa Ungerne krøb frem, den ene efter den anden og svømmede om under Hannen og paa begge Sider af denne. Saa snart jeg søgte at gribe den, gjorde den en pludselig Bevægelse med Kroppen, idet den krummede sig opad i en Bue, hvorpaa Ungerne straks krøb ind i Bugsækken og Klapperne lukkede sig.« Mærkeligt nok træffer man i Reglen ikke mere end én Han for hver ti Hunner, og da Halesækken kun kan rumme omtrent 1/s af det Antal Æg, en Hun lægger, synes det, at 29 af 30 Æg aldrig kan blive befrugtede. Saaledes siger baade Krøyer og Ekstrøm, den første dog med et vist Forbehold.
Afvigende ved Legemets Glathed og næsten runde Gennemsnit er Arterne af Slægten Nerophis, hvis Hanner mangler Pung og bærer Æggene fastklæbede til Bughuden. Snippen, norsk: Store Tangnaal (N. aeqvoreus), som bl. a. er truffen i Kattegat og Øre-snud, er meget langstrakt, orangegul, «ned hvide eller lyseblaa,