Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 109 klæbes fast og omvokses af Overhuden, der danner ligesom en Taske til dem med. kun én Aabning tæt op mod Gatboret. End mere paafaldende er den australske Pjaltefisk (Phyl-lopteryx eques), hvis tilsyneladende elendigt magre Legeme, store, langsnudede Hoved og smækre Gribehale er trukket ud i en Uendelighed af Lapper og Laser og Kamme og smalle Hudflige (Se Fig. S. 1). Naar dette Kreatur sidder mellem bølgende og svajende Alger, fæstet til en af dem ved Haletippen, skal der et ualmindeligt skarpt Øje til for at kigge det ud, og man kan vist uden Overdrivelse sige, at intet levende Væsen frembyder en tydeligere og mere gennemgribende Tilpasning til Omgivelserne end denne mærkelige Fisk, der naturligvis tillige i Farve ligner de Alger, mellem hvilke den lever. Hannen mangler Ægpung og bærer Æggene indlejrede i den under Halen særlig tykke og bløde Hud.« BLØDFINNEFISKENE. Hornfiskeslægten (Betone) omfatter flere for det meste langstrakte Fisk, der hører til Makrelgeddernes Familie (Scom-beresocidae). Mellemkæbebenene, som danner hele Overkæbens Mundrand, og Underkæben er stærkt fremragende og tilspidsede, saa at de danner et langt Næb. Skællene er kun smaa med Undtagelse af en noget fremstaaende Række langs hver Side af Bugfladen. løvrigt udmærker Slægten sig ved at have grønne Knogler. Den almindelige Hornfisk, norsk Horngjælen (B. rostrata), har en lang, næsten aaledannet Krop og kan i det hele ikke godt forveksles med nogen anden dansk Fisk. 1 Farve minder den om Makrelen. Ryggen er mørk blaagrøn, Siderne er oventil staal-hlaa og nedentil sølvhvide ligesom Bugen. Paa den olivengrønne Ryg og Halefinne nær er Finnerne alle hvidlige. Hornfisken bliver omtrent 1 M. lang og opnaar en Vægt af 1 Kilo. Denne Art er udbredt over alle europæiske Have, ja gaar endog langt ind i Østersøen og helt op til Island. Hornfisken viser sig i Almindelighed kort før Makrelen og umiddelbart efter Silden. Om Fiskens almindelige Færd udtaler Krøyer sig paa følgende Maade: »Hornfisken er en munter og bevægelig, ja endog voldsom Fisk, som paa den Tid, den besøger vore Kyster, gaar højt i Vandet. Om Sommeren i stille Vejr spiller den endog ofte i Vandskorpen, og man ser den da ikke sjælden more sig med at springe over en paa Havfladen svømmende Træpind, et Halmstraa o. desl. Stundom kan det ogsaa hænde, at en Hornfisk springer ind i en Baad. Naar den fanges paa Krog, hopper den voldsomt omkring, saa længe den kan; og fanges den i staaende Garn, vikler den sig saa-