Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

110 DYRENES LIV ledes ind i disse, at Fiskerne stundom har Møje med at tage den ud igen. Men sejlivet er den ingenlunde, thi inden Baaden naar Land, er gærne de fleste Individer døde. Den synes at elske Selskab, efterdi man sædvanligvis ser den i større eller mindre Stimer. Den følger gærne Vind og Strøm.- i varmt Vejr ser man den ofte med voksende Vand gaa lige op til Stranden.« Hornfiskene kaster Rogn i April—Maj paa ganske lavt Vand, hvor den hænger fast paa Bændeltang o. lign, ved en Mængde fine, fra Ægskallen udgaaende Traade. De spæde Unger, som har Haletudseform og ikke forlængede Kæber, holder sig stille tæt ved Overfladen eller paa Bunden, hvor der ikke er mere end 2 3 Ctm. Vand. Efter 10—11 Dages Forløb, naar Blommesækken er for Hovedets Omdannelse hos Hornfisk. Hos de ganske smaa Unger er Kæberne korte. Senere forlænges Underkæben, derpaa ogsaa Overkæben. svunden og Hovedet blevet længere, gaar de ud paa noget dybere Vand, hvor de staar og lurer paa Smaadyr. 2 Maaneder gamle ligner de de voksne paa det nær, at de er mere kortsnudede. Da de er lige saa forslugne som de gamle, vokser de nu hurtigt til, naar de kan faa Føde nok, men de skal dog være 4 Aar om at naa en Længde af 2/s M. og en Vægt af 1 Kilo. Som udvoksede lever Hornfiskene mest af Smaaflsk, Rejer o. 1., hvorfor de ogsaa kan tages paa Smaakroge, om de end for det meste fanges i Garn. Vi vil dernæst anføre den livlige Beretning om Hornfiskefangsten i Øresund, som Fiskerne fra Snekkersten og Skotterup har aflagt ved en nordisk Industriudstilling, hvor de havde udstillet Fiskeriredskaber m. m. »Baadene ligger to og to, med et stort Garn imellem sig og med fire Mand i hver Baad, og lurer paa Fiskeflokkene. Lad os betragte dem lidt. — Alt er tilsyneladende roligt.