Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 123 kun vilde lade sig fange paa Kroge, der var udstyrede med denne Fisk som Madding, medens den, før Tobiserne viste sig, lod sig fange paa anden Agn. Det ovenfor omtalte Forhold, at man i Slutningen af Torskens Legetid ved Lofoten temmelig regelmæssigt finder Tang, Grus og Sten i dens Mave, kan naturligt forklares af det nys anførte, at den i Mangel af Føde blot sluger andet for at fylde Maven, men det er dog et Spørgsmaal, om denne Forklaring virkelig holder Stik, og om den ikke netop faar Sten og lignende med, naar den i sin Graadighed styrter løs paa og vil sluge Sødyr, der sidder paa disse Genstande. Forholdet er vanskeligt at klare, skønt der efter Krøyer kan findes særdeles mærkelige Tilfælde. Han skriver: »Stundom er Stenene saa store, at de synes at maatte forvolde Fisken megen Ulejlighed, om ikke Døden. Hos en meget mager Torsk af 1 Kilos Vægt, som fangedes i Øresundet i Oktober 1837, fandt jeg saaledes flere Sten, af hvilke den største var en særdeles skarpkantet Flintesten af ca. 3 Ctm. Længde og ca. 2 Ctm. Brede; det syntes ikke paa nogen Maade tænkeligt, at den kunde passere igennem Tarmkanalen.« Som Bevis paa Torskens Graadighed kan endelig anføres, at den af og til sluger tilfældigt i Havet faldne Genstande af den forskelligste Art. F. Day fortæller saaledes følgende: I en Torsk fandtes en Bog, i en anden nogle Nøgler, som var tabte adskillige Dage i Forvejen mange Mil fra det Sted, hvor Fisken fangedes, i en tredje fandtes en hel Agerhøne, i en fjerde en Hare, i en femte en Turnips, i en sjette et 18 Ctm. langt Stykke Tællelys. Torsken har mange og farlige Fjender. Ungerne fortæres i Mængde af andre Rovfisk og Søfugle, de voksne Torsk ædes af Sæler, Delfiner, Hajer og andre store Rovfisk. Torsken selv er meget farlig for mindre Individer af sin egen Art, thi de større Fisk sluger altid de mindre, og en Fisk er i Stand til at sluge en anden, der er adskilligt over halvt saa lang som den selv. Torsken er som bekendt Genstand for et meget stort og indbringende Fiskeri. Den fanges baade paa Haandsnøre med Agn eller med kunstig Fisk (Pilk), paa Liner med Kroge, i Garn og i Trawl. Den er sejlivet og taaler godt Rejsen i Kvaserne, ja endog flere Timers Køren omkring i de smaa Fiskehandleres Trækvogne. I Danmark fiskes den overalt, lige fra Skagen til Bornholm, hele Aaret igennem, men dog kun lidt i Sommermaanederne Maj—Aug., thi den har Ord for ikke at være god i de Maaneder, i hvis Navn Bogstavet r ikke findes, hvilket for saa vidt er rigtigt, som den altid er stærkt afmagret en Periode efter Legetiden. De største Torskefiskerier finder Sted i Nordsøen, under Island og især ved New Foundland og Norge.« Feddersen meddeler i »Havet«, at alene Norges Torskefangst i Femaaret 1896—1900 opgives at have været i Tværmaal Million Stkr., og alene Klipflskene gav i det samme Tidsrum næsten 131/a Miil. Kr. om Aaret. I Lofoten er Fiskeriet i Almindelighed