Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

122 DYRENES LIV er den, med en Længde af omtrent 3 Ctm. kønsmoden, og gaar, naar Søen bliver aaben, i Almindelighed i Marts, undertiden tidligere, ind til Land for at lege. Efter Rognkastningen drager den med Foraarsvarmen i Maj ud paa 6 til 8 Favne Vand og optræder nu som Storebæltfiskernes »Stentorsk«, saa kaldet, fordi den især holder sig til Steder med haard, helst stenet Bund, med rigelig Plantevækst. Mindre Fisk og Krabber bliver nu dens Hovedføde. Den holder sig paa disse Steder til næste Foraar, da den, ofte allerede i Januar eller Februar, trækker ind under Land for at lege og bliver staaende paa Grunden til hen paa Foraaret, oppe-biende Sildens Ankomst og Legen, for derefter i Maj at følge denne sin fremtidige Hovednæring ud paa Dybet. Paa dette Alderstrin har Torsken en Længde af 60—70 Ctm. og er nu Øresundsfiskernes »Bundtorsk«, der i smaa Stimer jager andre Fisk, navnlig mindre Torsk og Sild og kun besøger Landgrundenes lavere Vand i Slutningen af Vinteren for at lege, og tillige om Efteraaret i September og Oktober, da den følger Høstsildestimerne.« — »At Torsken, trods sin tilsyneladende Svømmefærdighed, kun er en lidet omvandrende Fisk, ses af dens mange lokale Varieteter og af den Forskel, der i Henseende til Huld, Velsmag og Udseende kan være paa Torsk, som er fangede paa Steder, der ligger nær hinanden, men som viser stor Forskel i Naturforhold og Dyreliv.« Torsken kan dog undertiden, foruden den sædvanlige Ynglevan-dring, foretage større Vandringer. Saaledes er det iagttaget, at Stortorsken ved Lofoten om Sommeren kan nærme sig Kysten for at jage Tobiser og Smaasild; ligeledes er det iagttaget, at Stortorsken ved Bohuslen nærmer sig Kysten eller gaar ind i Skærgaarden i Oktober og November Maaneder for at tage Rejer og andre større Krebsdyr samt Aal. »I Sommerens Hede spiller Torsken ofte i Vandets Overflade. Man kan da,« anfører Krøyer efter egen Erfaring, »ro hen til den, slaa den med en Aare eller et andet Redskab, og tage den med Hænderne, medens den er bedøvet af Slaget.« Undertiden skal den saaledes kunne ligge i Vandskorpen i betydeligt Antal. »Torsken hører upaatvivleligt til de allergraadigste Fisk; det er ikke sjældent, at en Torsk bider paa Krogen for at bemægtige sig et ubetydeligt Bytte, uagtet den allerede har Maven aldeles fyldt med flere Rødspætter, Hvidlinger, Kuller o. s. v. Oftere fanger man Torsk, der er saa fuldproppede, at Halvparten af en Fisk, som Maven ikke har kunnet modtage, i Svælget maa oppebie den fremadskridende Fordøjelse. — Ifølge Torskens Graadighed er det let at indse, at den ikke er kræsen i Valget af sine Næringsmidler, men nedsluger alt, hvad der kan fordøjes, og naar fordøjelige Genstande savnes, selv saadanne, der blot kan tjene til at fylde Maven« (Krøyer). Dog kan den ogsaa nok gøre Forskel paa Føden, naar denne er til Stede i rigelig Mængder; saaledes har Sars iagttaget, at Torsken, naar den havde begyndt at jage Stimer af Tobiser,