Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 121 straks mere ømfindtlige, og saa snart Gællespalterne har dannet sig, taaler de ikke et Øjeblik at komme i bedærvet Vand uden at krepere,« ja de taaler ikke at komme et Øjeblik op afVandet, og selv ved den mindste Berøring paavirkes de saa stærkt, at de dør snart efter. Naar Blommesækken er forsvunden, har Ungen en Længde af 7—8 Mm.; 2 Maaneder gammel Yngel har en Længde af 15—20 Mm. I den mellemliggende Periode svømmer Ungerne frit om i Havet og holder sig i godt Vejr nær Vandspejlet; de lever af frit-levende Smaakrebs. De gennemgaar i denne og de nærmest paafølgende Perioder en Række Forandringer i Form og Farve. I den næste Maanedstid eller noget mere søger de især Tilflugt under de store Vandmænd, baade den uskadelige almindelige Vandmand og den stærkt brændende røde Vandmand; ligeledes kan de træffes under flydende Tang. Det synes, som om de under Goplerne, en eller flere under en enkelt, lever af at rense disse for de saakaldte Goplelus (Hyperia), der er fjortenbenede, af Goplen levende Krebsdyr, og tillige af at bortsnappe de Smaadyr, Goplen behøver ved Hjælp af sine med Brænderedskaber udstyrede Arme for selv at bruge dem til Føde. Det kan ogsaa hænde, at Goplen bedøver en enkelt Torskeunge. I den fjerde Maaned forlader de Goplerne og begynder at samles i Flokke, dels svømmende om, dels samlende sig under flydende Tangmasser. I denne Periode ædes de i Mængde af andre Dyr, særligt af Sejer og Maager, der ofte ligesom gør Jagt i Fællesskab. Derpaa søger de som omtrent 4% Maaned gi. Yngel paa 6—7 Ctm.s Længde ind under Land paa temmelig lavt Vand, søgende Skjul i Tangen og levende af smaa Snegle, Orme og Krebsdyr. Fra den Tid, Torskeungen har naaet en Længde af omtr. 7 Ctm. er den væsentlig en Bundfisk, der altsaa ved den nævnte Længde findes nær ved Land, men, efterhaanden som den vokser, vandrer udefter paa større Dybder, stadigt holdende til, hvor der er rigeligt med Plantevækst og levende især af Krebsdyr, indtil den som 1 Aars gammel Torsk har opnaaet en Længde af ca. 1/2 M. Den vandrer nu videre udad, men i Slutningen af Juni og i Juli afbrydes Udvandringen ofte af Jagt efter Stimer af Tobiser og undertiden ogsaa efter Stnaasild. I Løbet af det andet Aar vandrer vistnok en Del ud til Dybet og gaar over samme ud til de ovennævnte Havbanker, medens en Del bliver tilbage paa de dybere Steder imellem den dybe Rende og Land. Det synes, som om Sild udgør en Hovednæring for den ældre Torsk, og at den som saadan fører et noget omflakkende Liv, for en Del vandrende mod Nord langs Havbankerne op mod Spitsbergen. Om Torsken i Øresund og Bælterne skriver Winther: »I det første Leveaar, fra Midten eller Slutningen af Juli, optræder Torsken som »Græstorsk« (Store Bælt), med en Længde af fra 5 Ctm. og mere, inde paa alle Landgrundene, i Fjorde og Vige, hvor den lever af mindre Krebsdyr og snaaa Fisk, navnlig Kutlinger, indtil Søen lægger til om Vinteren. Ved Slutningen af sit første Leveaar