Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 129 af mindre Fisk, Orme og Vandinsekter, og den er meget graadig. Den sætter særlig Pris paa Fiskerogn og indfinder sig paa andre Arters, som Aborrens og Laksefisks Legepladser for at skaffe sig sin Ynglingsføde. Udenfor Legetiden holder den sig mere spredt, og sædvanligt træffer man kun ganske faa Eksemplarer i hverandres Naboskab. Dens Legetid opgives ved de jydske Søer til Januar, ved de nordsjællandske Søer til Midten af Februar, altsaa midt om Vintereren. Til Legetiden samles Fisken i større Skarer og skal i Sverige enten lege i Indsøerne paa 3—6 Favne Vand eller gaa op i Floderne i samme Hensigt. Rognen forbliver ved Bunden og udvikles der i Løbet af 3 Maaneder, oftest medens Vandet er tillagt af Is. Æggene er meget smaa og særdeles talrige; hos en Hun af 4 Vs Kilos Vægt er Antallet af Rognkorn beregnet at løbe op til 5 Millioner. Kvabben skal være meget sejlivet, saa at den kan holdes levende i Hyttefade, ja endog leve indpakket i Sne i flere Dage. Den skal være meget velsmagende, men som Føde er den i Danmark uden synderlig Betydning, de den ikke er hyppig nok til at være Genstand for betydeligere Fangst. Gedder og Aborrer er farlige Fjender for yngre Kvabber. Havkvabbeslægten, norsk: Tangbrosme (Motella) udmærker sig ved, at den forreste af de to Rygflnner er meget lav og næppe synlig! der findes kun én Gatfinne, og foruden en Skægtraad under Hagen sidder der tillige traaddannede Forlængelser paa Snuden. Den firtraadede Havkvabbe (M. cimbria) har fire Skæg-traade, nemlig en fra Hagespidsen, en fra Snudespidsen og to meget lange fra Randen af de forreste Næsebor. Desuden kendes den paa, at den forreste Straale i den første Rygfinne er meget lang. Mundhulen er sort. I øvrigt udmærker denne Fisk sig ved sin lange Og smalle Form og sin hvælvede Snude. Ryggen er brungraa, Siderne gulgraa og Bugen hvidgraa. Længden udgør omtrent 30 Ctm. Den firtraadede Havkvabbe fanges lige fra Nordkap til ned i Nordsøen, men den er ingen Steder almindelig. Det samme gælder om de nærstaaende Arter den femtraadede Havkvabbe (M. mustela) og den tretraadede Havkvabbe (M. tricirrata). Bromeslægten (Brosmius) har en Skægtraad under Hagen, men kun én, lang Rygfinne og én Gatfinne. Brosmen (B. vulgaris) ligner meget Langen og Kvabben i Form, men er kortere og mere plump. Ryg og Sider er graabrune og Bugen hvid; undertiden gaar der 5 — 6 brede, gule Tværbaand over hver Side. Ved den norske Kyst bliver Brosmen, i Følge Krøyer, omtrent 1 M. lang og vejer da 5—6 Kilo. Den fanges almindelig paa større Dybder langs hele den norske Kyst og skal ogsaa fanges en Strækning ned ad Jyllands Kyst; i Kattegat er den allerede sjældnere i den nordlige Del. Den saltes eller tilberedes som Klipfisk. Brehm : Dyrenes Liv. III. 9