Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
DYRENES LIV
Langeslægten (Lo/a) har en Skægtraad under Hagen, to Ryg-flnner og en Gatflnne. Den anden Rygfinne er den længste og længere end Gatfinnen. Kroppen er lang med et lille Hovede og med smaa Skæl.
Den almindelige Lange (L. molva) er graabrun paa Ryg og Sider, medens Bugen er hvid. Lettest kendes den dog paa de uparrede Finners Farve; de har nemlig en bred, mørk Kant, der atter indfattes af en smal, hvid Rand. Langen bliver 1—2 M. lang, og Vægten kan udgøre over 25 Kilo.
Langen er almindelig langs hele den norske Kyst og ved de engelske Kyster, samt ved Frankrigs Vestkyst. I Danmark fanges den baade i Kattegat og i Vesterhavet, men den begynder allerede at blive sjælden ved Nordkysten af Sjælland. Den er meget værdifuld for Fiskeriet i de nordlige Have, især for Shetlandsøerne, Is land og Norge.
Kvabben (L. vulgaris) er den eneste Ferskvandstorsk. Dens Farve er i Almindelighed gul og sort marmoreret, og Bugen er hvidlig uden mørke Pletter. Kvabben har i det hele ikke noget tiltalende Ydre, da Hovedet er stort og fladt og minder om Frøens, og Bugen er temmelig fremstaaende. Kvabben skal kunne blive over 1 M. lang og har da en Vægt af omtrent 8 Kilo; men saa store Individer findes kun i dybe Søer, og i Danmark er den langt mindre.
Der gives kun faa Fisk, der har en saa vid Udbredelse som Kvabben; den findes nemlig over hele Nord- og Mellemeuropa samt over en stor Del af Asien. I Danmark forekommer den i de fleste større Søer og desuden i flere Aaløb. løvrigt hedder det om den i »Zoologia Danica« : »Som Unge lever Kvabben paa grundt Vand, og efterhaanden som den bliver ældre, gaar den ud paa dybere Vand. Den skal være en træg Fisk, men skal dog, naar den vil bemægtige sig Føde eller undfly Farer, kunne bevæge sig med stor Hurtighed. Den skal især oin Natten være i Bevægelse efter Føde, som bestaar