Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 133 som han vil have bevaret en levende Erindring om deres kildrende Forsøg paa at skjule sig under hans nøgne Fodsaaler.« Rødspætten (Pleuronectes platessa), den almindeligst bekendte Art af disse Fisk, er i Almindelighed o’livenbrun med omtrent 6 Rækker orangegule Pletter. Kroppen er glat, paa Hovedets farvede Side findes en Række Benknuder, der strækker sig i en Bue fra Sidelinien til Øjnene og fortsættes imellem disse som en fremstaaende Køl, og bag Gatboret sidder der en Benpig, der dog ofte er skjult under Huden. Pletterne, den glatte Krop, Hovedets Benknuder og den temmelig brede, regelmæssig ovale Form gør det i Reglen let at adskille denne Art fra nærtstaaende Flynderarter. Rødspætten kan opnaa en Længde af henved 1 M. og overstiger hos os ikke en Vægt af 4 Kilo, medens den andetsteds endog skal kunne opnaa over den dobbelte Vægt. Den fanges i en stor Del af Atlanterhavet, hele Nordsøen, Middelhavet og i Østersøen, hvor den træffes indtil Stockholms Skærgaard; men den bliver her lille og forkrøblet. Et højst mærkeligt Forhold hos Rødspætten er beskrevet af J. Collin: Iblandt de mange Rødspætter (»Flyndere«), der fanges i Limfjorden, træffes der paa visse Steder om Sommeren en Del Individer, som udmærker sig ved et ganske ejendommeligt kunstigt Tilhæng, nemlig en Ring gennem Munden. Denne Ring er fuldstændig sluttet, hænger løst ind gennem Munden og ud igennem Blindsidens Gællespalte og er saa stærk, at man kan bære Fisken i den uden at sprænge den. Den bestaar dels af forskellige Alger, dels af en sej dyrisk Slim. Nogen bestemt mekanisk Blanding af dens Bestanddele lader sig ikke paavise, dog spores hyppigt en Snoning. Ringens Tykkelse er temmelig ens overalt og omtrent som et almindeligt Blyants. Længden synes ikke at variere meget; hos en jevn, almindelig Rødspætte vil Ringen, naar den strækkes fortil, eller naar Fisken bæres i den, række omtrent 5—6 Ctm. foran Snudespidsen. Noget saadant er ikke kendt udenfor Limfjorden, og heller ikke der forekommer disse Ringflyndere overalt, tværtimod synes deres Optræden at være indskrænket til et temmelig snevert begrænset Territorium, der kun nu og da en enkelt Gang overskrides. De træffes saa godt som udelukkende paa »blød« Bund. De forekommer næsten kun om Sommeren, især i Juni og Juli, og navnlig i de Aar, da Rødspættefiskeriet er godt; det anses endog som et paalidelig Tegn paa, at Fiskeriet vil blive rigt, naar der tidligt paa Sommeren træffes mange Ringflyndere. Det paastaas, at Ringflyndere er talrigst i meget varme Sommere, og Fiskerne an-slaar deres Mængde i Forhold til Fangsten til mellem 10 og 20 Procent under normale Forhold. Skrubben (P. flesus) har i Form saa megen Lighed med Rødspætten, at disse Arter i mange Tilfælde maaske lettest adskilles ved Hjælp af Følelsen. Dens Krop er nemlig paa begge Sider væbnet med tornede Benknuder, der især sidder langs Ryg- og