Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

134 DYRENES LIV Gatfinnens Rod og langs Sidelinien. Farven er i Reglen mørk og mere uren end hos Rødspætten, graabrun med mørkere Marmorering og Striber. Der findes ikke sjældent en Del gule Pletter paa Kroppen og paa de uparrede Finner, og den hvide Side er ofte plettet Undertiden er begge Sider ensfarvede, begge enten mørke eller hvide, og ligeledes træffer man temmelig almindelig Skrubber, der er »forkerte«, d. v. s. har Øjne og Farve paa den venstre Side i Stedet for paa den højre (»Vrangflyndere«). Skrubben bliver 30—40 Ctm. lang; i Danmark opnaar den kun en Vægt af 1 Kilo, men i andre Farvande skal den undertiden kunne veje henved 3 Kilo. Den findes næsten i de samme Hav-strækninger som Rødspætten og er mange Steder meget almindeligere end denne. Skrubben er af alle danske Flynderarter den, som lever paa lavest Vand, og som bedst trives i Ferskvand. Den gaar op i flere Aaer, og ligeledes gaar den op i Mellemeuropas Floder, undertiden endog meget højt. »Den leger i de tidlige Foraarsmaaneder, vandrer da, ifølge den danske biologiske Stations Iagttagelser, ud fra Brakvandsfjordene og søger mere aabent og salt Vand, træffes paa denne Tid almindelig i Kattegattet paa dybt Vand, saa at den Paastand, at den skulde yngle i Ferskvand, næppe har noget paa sig; det vilde ogsaa være usandsynligt alene af den Grund, at det ferske Vands Bæreevne er for ringe til at holde Æggene svævende, og Skrubbens Rogn flyder som andre Flynderes i Overfladen. For den voksne Fisk spiller Bændeltangens Dyreliv en vigtig Rolle, den nærer sig hovedsagelig af smaa Snegle, Krebsdyr og Børsteorme, men tillige for en væsentlig Del af Muslinger; i ferske Vande efterstræber den Snegle, Tanglopper samt Døgnfluers og Vaarfluers Larver. Skrubbens Kød anses i Almindelighed ikke for at være godt, i den store Handel er den derfor temmelig værdiløs, men den har dog nogen Betydning som Fødemiddel for Beboerne paa Landet. I Legetiden skal den omtrent være uspiselig, men tiltager i Godhed hen mod Sommeren; det gamle Mundheld, at »Flyndren skønnes, naar Skoven grønnes«, mener Krøyer især skal finde Anvendelse paa Skrubben. Fiskeriet foregaar ved Kroge og Garn; den er ret sejlivet, om end ikke i saa høj Grad som Rødspætten.« (Zoologia Danica). Sletten (P. limanda) adskiller sig tydeligst fra de andre Flyndre ved Sideliniens stærke Bøjning over Brystfinnerne. Desuden er Skællene bag til væbnede med Torne, saa at Kroppen bliver ru at føle paa, naar der stryges fra Halen op imod Hovedet. Farven er lys gulbrun med en Del bleggule Pletter, der dog stundom kan mangle. Den bliver omtrent 30 Ctm. lang og har omtrent den samme Udbredelse som de to foregaaende Arter. Kødet staar i Godhed omtrent ved Siden af Rødspættens. Af andre Arter nævnes Mare flynderen, norsk: Lomre (P.