DYBVANDSFISKENE
7
Totaludbytte af 11.422.262 Kroner. Dog kan man hvert Aar høre Tale om, at del gaar tilbage. Giunden hertil maa dels søges i forøget Efterspørgsel, dels i det ubundne Fiskeri, som har været drevet i umindelige Tider. For Resten er det ikke let at sige med Sikkerhed, hvordan Tilstanden er, og hvorledes Forholdet stiller sig i Sammenligning med Fortiden. En til alle Sider hensynsfuld Fiskerilov vil formodentlig raade Bod paa Tabet og frelse, hvad der endnu ikke er ødelagt. Det er en Selvfølge, at man har meget lettere ved at paavise Tilbagegangen i de ferske Vande, og her kan man sige, at disse sikkert kunde give et langt større Udbytte end hidtil. Det
Aborre paa Rov.
fremadskridende Agerbrug har bidraget noget til at indskrænke Ferskvandsfiskeriet, men endnu større Skade har Ubetænksomhed og Ligegyldighed voldet. Fredningstider og lignende Forholdsregler kan dog i Forbindelse med den saakaldte kunstige Fiskeavl yde Fiskeriet stor Støtte.
DYBVANDSFISKENE.
De moderne Dybhavsforskninger har bragt os saa mange vidunderlige Fund fra Oceanets Gem, at Bearbejderen af dette Værk ikke mener at kunne forbigaa dem i Taushed. Til Brehms oven-staaende Indledningsbemærkninger om Fiskenes Bygning og Liv føjes derfor følgende orienterende Oversigt over mærkelige Fiskeformer og Livsforhold paa de store Havdybder, hentet fra Arthur Feddersens »Havet« og Bearbejderens Indledning til .Vor Klodes Dyr«: