oc
DYRENES LIV
For en Menneskealder siden kendte man saa godt som intet til Dybvands fisk eller i det hele til Dybvandsdyr. De store Havdybder var kun pletvis fundne, og man savnede passende Redskaber til at optage eller fange de Dyr, som man efterhaanden fik en Anelse om alligevel færdedes i Dybderne. Men siden man paa den navnkundige Challenger-Ekspedition (1872 — 76), som under Ledelse af Sir Wyville Thomson drog ud paa en Jordomsejling for at studere Havet og dets Dyreliv i alle Dybder, brugte Vaad til Undprsøgelserne, gik det fremad med at skaffe Vidnesbyrd om Dybets Dyreliv — dette Dyreliv, hvis Tilværelse allerede den store
Dyreliv paa store Havdybder.
norske Naturgransker Michael Sars havde aabnel Adgang til ved at fremdrage Dyr fra en Dybde af henved 1000 M.
Forud for Challenger-Ekspeditionen og de fra Norge, Nordamerika, Frankrig, Danmark, Tyskland o. s. v. følgende kendte man kun meget faa Fisk, om hvilke man vidste, at de maatte hidrøre fra større Havdybder. Det havde under Tiden hændet, at Fiskere havde optaget fra Havets Overflade Fisk af særdeles mærkeligt Udseende, og som, udspændte af Luft, drev om som luftfyldte Blærer. Man har tydet disse Fisks Tilstedeværelse i Vandskorpen derved, at de havde jaget andre Fisk, eller selv var bievne jagede og derfor altfor pludseligt var komne udenfor det Omraade, hvor de havde