BLØDFINNEFISKENE
149
træffe Eksemplarer, der mangier Skæl paa en mindre eller større Del af Legemet, hvor Huden til Gengæld er særlig tyk; de tilbageblevne Skæl er da betydelig, delvis endog uforholdsmæssig forstørrede. De største Skæl sidder langs Sidelinien; en eller to Rækker følger Rygkanten, og Bugen er beklædt med større og mindre Skæl. Andre Stykker besidder kun de store Skæl langs Sidelinien
Spejlkarpe.
og er for Resten nøgne. Da de store Skæl paa Kroppens Sider ofte lyser med et iriserende eller spejlglinsende Skær, kalder man denne Varietet Spejlkarpe. En anden Varietet mangler aldeles Skæl og har Huden fortykket i endnu højere Grad; den kalder man derfor Læderkarpe. Disse Variationer i Kroppens Beklædning falder ikke sammen med nogen bestemt Racetype, men kan ind-
Læderkarpe.
træffe snart hos den ene, snart hos den anden af Kulturkarpens forskellige Racer.
Karpen er oprindelig udbredt fra Japan og Kina gennem Mellem-Asien til det sydlige Europa (Egnene omkring det sorte Hav). Grænsen for dens naturlige Forekomst i Europa lader sig iøvrigt ikke udrede. Men hvordan det end forholder sig, er Karpen nu udbredt ovrr hele vor Verdensdel, indtil det sydlige Norge og mellemste Sverige, ligesom den er overført til de ostindiske Øer, Australien og Nord-Amerika. Overalt hvor den er bragt hen ved Menneskets Hjælp, har den forvildet sig til Floder og Søer, saa at den nu til Dags ogsaa træffes i fri Tilstand i de nævnte Egne. Uagtet Ferskvandet er Karpens naturlige Element, træffes den