Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

150 DYRENES LIV undertiden i Brakvand, ja den har endog vænnet sig til det kaspiske Havs salte Vand. Om Karpens Indførelse i Danmark skriver A. Feddersen: »I Følge en almindelig Antagelse skal den være indført til Danmark af Peder Okse omtrent 1560. Men paa den Tid var Peder Okse landflygtig. Det er derimod rimeligt, at han under sit Ophold ved det lothringske Hof, hvor Karpeavl netop var paa Mode, har lært Kunsten og derfra har bragt gode Stamfisk hjem med sig (1566). Han maa derfor nøjes med den Ære at have forbedret Karpeavlen. Fra 1560 var nemlig alt Karpeavlen i Gang. Men paa den anden Side er det ikke rimeligt, at Karpeavl har været kendt i den saakaldte Klostertid. Endnu 1496 var der nemlig kun faa Karper i England, omtrent til samme Tid indføres de i Frankrig, og endnu i Aaret 1500 forskriver Kejser Maximilian en Fiskemester fra Pressburg for at faa indrettet Damme; det er fra de ikke tyske Lande ved Donau, at Karpeavlen udbreder sig. Hos os gaar Karpeavlen næppe tilbage til Aaret 1500«. »Hvordan det nu end hænger sammen: Omkring Aaret 1600 er Karpeavlen i fuld Blomstring i Danmark, og derom har vi mange Vidnesbyrd fra Datidens Skrivekalendere. Men ved Landadelens Tilbagegang paa de fleste Omraader under Enevoldskongerne aftog deres Interesse for Fiskedammene, og Efterretningerne ophører om Karpedammene, skønt disse længe holdt sig ved enkelte Hovedgaarde«. Nu til Dags findes Karpedamme ved flere Gaarde over hele Danmark, og enkelte Steder er der ogsaa Karper i Smaa-søer, Gadekær o. s. v. Endvidere har Karpen udbredt sig til flere frie Vande, saa at den nu virkelig hører med til de danske Ferskvandsfisk. Karpen holder mest af lave, dyndede og kun lidet skyggefulde Damme og Søer med en tæt Grøde af Vandplanter hist og her, men den trives ogsaa godt i Floder, hvor der er roligt Vand og Dyndbund; hastigt rindende Vand skyer den aldeles. Den maa have leret Dynd at rode i, men den trives først ret, naar dens Opholdssted er udsat for Solvarme og har Tilløb af blødt Vand. Om Vinteren trækker den sig helt ned i Dyndet og gemmer sig der; om nogen egentlig Vintersøvn er der vel ikke Tale, men den tager ingen Føde og holder sig i Ro, og Livsfunktionerne er nedstemte til det mindst mulige; Aandedrættet foregaar saa langsomt, og Bevægelserne er saa ringe, at den overstaar Dvaletiden uden at tabe synderlig i Legemsvægt. En bøhmisk Karpeavler, Josef Susta, har ved at undersøge Tarmindholdet af en Mængde Eksemplarer udfundet, at Karpen ingenlunde lever af Planter, men næsten udelukkende henter sin (naturlige) Føde fra Dyreriget, og at Leddyr og Bløddyr leverer det overvejende Bidrag. Blandt Krebsdyrene gaar det især ud over Smaakrebs, i mindre Grad over Ringkrebs. De voksne Vandinsekter er ikke synderlig efterstræbte, hvorimod Larver af Døgnfluer, Vaarfluer og især af forskellige Myg og Fluer i uhyre Mængde finder Vej til Karpens