10
DYRENES LIV
lysende Slim, snart skinner hele Kroppen, snart indskrænkes Lys-ævnen til enkelte Organer. Paa Søfjerenes Grene, som vi fangede ved Somalikyslen, lynede Lysstraaler fra Polyp til Polyp, op og ned. Urdyr, Ormene, den af Asbjørnsen opdagede Søstjerne Brisinga, mange Dybvands-Krebsdyr og fremfor alt cn Mængde Dybvandsflsk er udmærkede ved deres Fosforlysen. Hos mange Fisk omrammer Lysorganerne som Blændlygter, udstyrede med Hulspejle og Linser, Kroppens Sider og Bugen, medens andre Arter som Dybets Dio-
Dybvandbfisk (øverst en Stomiatide, nederst Tudsefisk).
genes’er bærer Glødelamper paa Hovedet eller paa Underkæben. Endog Finnestraalerne og Halen kan tjene som Leje for Lysorganer. Baade Fisk med stærke saa vel som med svage Tænder har Lysorganer; hos nogle er disse overordentlig udviklede, medens de mangler hos deres nærmeste Slægtninge. Tidligere har man kaldt Lysorganerne for »Biøjne« paa Grund at deres Lighed med Synsorganer. Da alle Lysorganer er udstyrede med Nerver, er det sandsynligt, at deres Virksomhed er undergivet Dyrets Vilje.«
For at oplyse alt dette ved Eksempler, henvises til den paafaldende mørke Dybvandsflsk, som er afbildet øverst paa foran-slaacnde Billede, og som tilhører en Fiskefamilie, hvis videnskabe-