Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BLØDFINNEFISKENE
187
iført sig Legedragten og udviklet Kønsstofferne. Endelig var alle de, der koai i Oktober og November, saa at sige fuldkommen gydefærdige. I Hovedsagen forholder dog Vandreørreden sig paa samme Vis som Laksen, idet den gaar op til forskellige Tider, og de fra Havet lige indvandrede Fisk har Kønsorganerne desto mere fremskredne i Udvikling, jo senere Opgangen falder.
Det meste af det, der er sagt om Laksens Legning, gælder og-saa om Ørredens, saa at vi fatter os i Korthed desangaaende. Legetiden falder noget uens i de forskellige Vande og i de forskellige Aaer. I Danmark kan man i Reglen vente at se Ørreden lege fra November indtil ind i Januar; endnu i Februar har man dog truffet legedygtige Ørreder i nogle af de jyske Aaløb. Hanørrederne drager i Almindelighed tidligst op til Legepladserne, hvor de venter paa Hunnerne, ligesom ogsaa de mindre Fisk for det meste kommer tidligst op. Til Legepladser vælger Ørreden ofte smaa Vandløb, selv om der er saa lavt, at Fiskens Rygfinne rager frem af Vandet; den yngler derfor i en Mængde Smaavande, hvor Laksen ikke gaar op. Den opsøger saadanne Steder, hvor Vandet løber over Sand eller fint Grus, blandet med Smaasten; her graver Fisken en Fordybning i Bunden, Æggene lægges deri og befrugtes af Hannen, der hele Tiden har holdt sig i Hunnens Nærhed og ofte maa kæmpe med andre Hanner, der vil gaa den i Bedene. Naar Gydningen er forbi, dækkes Hullet med Græs. Æggenes Antal er meget forskelligt og afhænger af Moderflskens Størrelse; de store Ørredformer lægger adskillige Tusinde, Bækørrederne undertiden kun et halvt Hundrede. Ogsaa de enkelte Ægs Omfang er noget uens, idet de er størst hos store Eksemplarer. Den Tid, der gaar med til Udklækningen, afhænger af Vandets Varmegrad; naar Vandet er 2.5° C., tager Udklækningen over 5 Maaneder, naar det er 7,5° C. kun 21/2 Maaned.
I Løbet af den første Sommer bliver Yngelen 5—10 Ctm. lang, i Løbet af den anden 10—18 Ctm. De Ørredunger, der opholder sig endnu længere i det ferske Vand, bliver i Løbet af det tredje Aar 21—-29 Ctm. lange. I Begyndelsen af det tredie Aar anlægger imidlertid Flertallet af Vandreørredens ünger den blanke Dragt og begiver sig til Havet; her dvæler de omtrent 80 Dage og vender saa tilbage til det Ferskvand, hvor de udklækkedes; de er da 29—42 Ctm. lange og legedygtige. Naar Forplantningen er over-staaet, gaar de atter til Søs. Ved at mærke Vandreørreder har man erfaret, at et Eksemplar vejede lidt over 1 Kilo, da det for anden Gang kom op fra Havet, tredie Gang henved 2 Kilo og fjerde Gang, da det altsaa var noget over 5 Aar gammelt, henved 3 Kilo. Selv om Ørreden under særlig gunstige Forhold kan lægge sig mere Huld til, end her er angivet, er det dog sikkert, at den vokser meget langsommere end Laksen. Naar Ørreden alligevel kan op-naa saa betydelig Vægt som over en halv Snes Kilo, maa den antagelig blive meget gammel; hermed stemmer ogsaa en Beretning