Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

186 DYRENES LIV siden vi ser mange Ørreder drage til Havet; men andre Ørreder bliver staaende i de ferske Vande, selv om der er fremkommelig Forbindelse med Havet. Da Ørreden tilmed trænger op i Smaa-vande, som Laksen undgaar, har den en videre og mere almindelig Udbredelse indenfor Landenes Omraader. Ørredens Evne til at læmpe sig efter de uensartede Vilkaar har saa atter medført Fremkomsten af forskellige Afændringer, Bækørred, Søørred, Vandre-ørred eller med hvad Navne, man nu benævner dem, uden at disse Former dog er skarpt adskilte i Naturen. De Ørreder, der med Mellemrum besøger Havet og fraadser i dets Fiskestimer, vokser hurtigt til og opnaar en betydelig Vægt; nogle store og dybe Søer frembyder omtrent lige saa gunstige Vilkaar, og deres Ørredform kappes med Havets i Størrelse; i mindre Søer og i Aaer er der allerede mindre rigeligt med passende Føde for denne Fisk, og den bliver derfor tilbage i Vækst; og endelig møder vi i de mindre Aaer og Bække, hvor Ørreden liar et meget indskrænket Terræn at jage paa og maa lade sig nøje med Insektlarver, Orme og lignende Smaadyr samt med Insekter, der kommer indenfor dens Rækkeevne, den forkrøblede Form, der benævnes Bæk- eller Stenørred. Der kan næppe tænkes nogen større Modsætning end imellem Bækørreden, der holder sig omtrent paa samme Plet, og den vidtom-strejfende Vandreørred, og dog er det sikkert, at de tilhører samme Art. At Ørreden i Havet strejfer lige saa vidt omkring som Laksen, derfor taler en Iagttagelse fra England. En Ørred, der fangedes den 29. Marts 1852, mærkedes med en Sølvtraad med Indskrift og sattes i Frihed; den 2. April samme Aar fangedes den paany og 300 engelske Mil fra det Sted, hvor den var sat ud. Dette vidner om, at Vandreørreden er en udmærket kraftig Fisk og en udmærket Svømmer. Disse Evner faar den i fuldt Maal Brug for, naar den gaar op i de store Floder; den trænger lige saa højt op mod disses Udspring som Laksen eller vel endog højere, da den kan skyde sig ind paa mere grundt Vand end denne. Den lægger under Opgangen lige saa stor Kraft og Behændighed for Dagen som Laksen og formaar at overvinde ret betydelige Hindringer som mindre Vandfald, Stemmeværker o. 1. Formaalet med Vandreørredens Opgang i de ferske Vande er naturligvis at vinde frem til Legepladserne. Vi har hørt, at i Rhinen gaar Laksen op gennem alle Aarets Maaneder, og for nylig er det lykkedes at paavise det samme for et dansk Vandløb, nemlig Gudenaaen. Ved samme Lejlighed blev der anstillet Iagttagelser over Ørredens Opgang; i Følge den derom afgivne Beretning skal Ørreden kun gaa op i Gudenaaen det halve Aar, nemlig fra Begyndelsen af Juni til noget ind i November. De fuldstændig sølvblanke Ørreder gaar næppe op i Aaen. De Ørreder, der kom i Juni og Juli, var nogenlunde blanke. I de følgende Maaneder blev de mere og mere udprægede Graaørreder, det vil sige, at de har