Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 185 Om Arten i Almindelighed siger Ad. Jensen endvidere omtrent følgende: .Ørreden bliver vel ikke saa stor som Laksen, men kan dog opnaa en Længde af over 1 M. og en Vægt af 12*/2 Kilo. Dette gælder dog kun Vandreørreden og de store Søers Ørredform. Bækørreden er meget mindre; i Danmark bliver den (6—20 Ctm. eller, naar det kommer højt, 30—50 Ctm. lang og er 1/4—3/4 Kilo tung. Denne Art er udbredt over det meste af Europa, nemlig fra det nordligste Norge til Pyrenæerne og Nord-Italien samt fra England til det østlige Rusland; den forekommer dernæst i Kaukasien og i Mellemasien, hvor Himalaya danner Grænsen for dens Udbredelse mod Syd. Den forekommer endvidere i Havet fra den russiske Ishavskyst til Frankrigs Vestkyst. Mod Vest er den udbredt til Island, men den mangler — i Modsætning til Laksen — ved Nordamerika og Grønland. Ørreden er en livlig Fisk, der næsten altid er paa Færde efter Bytte, enten det saa er Smaafisk eller andre Vanddyr eller Insekter, Vandreørred (»Graaørred"). der farer hen over eller hvile paa Vandet. Med en Pils Fart styrter den sig over Byttet og springer undertiden højt over Vandfladen for at gribe det Dyr, der flagrer over den; kun naar den er mæt, holder den sig en Tid fredelig og urokkelig i et eller andet Skjul eller frit ved Bunden. Saaledes skildres Ørredens Færden i de ferske Vande. Den foretrækker bjærgrigt eller bakket Terræn, hvor Strømmene har klart og køligt Vand og rinder nogenlunde hastigt hen over den stenede eller grusede Bund; det flade Lands svagt rindende Vandløb med Ler- eller Dyndbund skotter den ikke om, og den er i saadanne Egne sjælden. Dernæst forekommer den i Søer, baade smaa og store, der gennemstrømmes af Aaløb og Floder, Paa den skandinaviske Halvø gaar den op i Fjældvandene, selv i saadanne, der ligger over Grænsen for Skovens Fremtrængen, tæt ved den evige Snes Regioner; i Alperne træffes den endnu i en Højde af over 2000 M. over Havet. Ørreden er ikke saa udpræget en Vandrefisk som Laksen, for hvem en Omskiften af det ferske Vand med det salte er bleven saa at sige en Livsbetingelse. Vel mangler den ikke Vandredriften,