184
DYRENES LIV
og kaldes derfor Hvid- eller Blankørreder. Naar Vandreørre-derne skal til at yngle, forsvinder Sølvglansen; de bliver graa med mange, rødbrune Pletter og kaldes nu Graaørreder. Den ud-voksne Vandreørred benævnes ogsaa »Laksørred«, thi dels kan den have stor Lighed med Laksen, dels opnaar den en Vægt af over en halv Snes Kilo, men dette Navn tillægges for Resten ogsaa de Hjemørreder, der lever i større Søer og Aaer, kappes med Vandreørre-derne i Størrelse og ser ligedan ud. ... Det maa dog bemærkes, at man kan træffe Eksemplarer, der paa mange Maade danner Overgange imellem Blankørred og Graaørred, hvilket er saare naturligt, <la Graaørreder ikke er andet end Blankørreder med svulmende
r
•s
*
Bækørred.
naar Blankørredens Kønsorganer modnes, sig en Graaørreds Skikkelse og Dragt, og er overstaaet, bliver den atter
Kønsorganer; ifører den naar Forplantningen Blankørred.
De Ørreder, som lever hele deres Liv i Ferskvand, kaldes »Hjem ør red er«. Imellem dem er der atter hovedsagelig to Former, nemlig dels saadanne, der holder til i større Søer eller andre anselige, klare Indvande, og dels saadanne,, der til Stadighed lever i Bække og lignende Smaavande. Søørreden er en prægtig Fisk, der kappes med Vandreørreden i Størrelse og udenfor Legetiden kan være lige saa blank som denne. Bækørreden derimod opnaar kun ringe Størrelse; den bliver aldrig blank, men beholder til Gengæld de smukke, røde Pletter, som alle Ørredunger besidder.