Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 189 har i Maven paa ét Eksemplar fundet halvtredie Tusinde Lakseæg; Hannerne fortærer, i Mangel af anden Næring, Hunnernes Æg og skaaner heller ikke Ungerne af deres egen Art. Ørredens Kød staar i Almindelighed ikke tilbage for Laksens. Hos Blankørreden har det en fin, rød Farve og er rigt paa Fedt; naar Fisken iklæder sig den graa Dragt, mister Kødet sin Fedme og bliver rødliggult, tilsidst gulligt eller hvidligt. Ogsaa Bækørreden er en yndet Spise. De større Ørreder fanges ved Vaad, Sættegarn, Drivgarn og i Ørredgaarde samt ved Bundkroge og forskellig Slags Medning; de mindre medes (med »Flue«) eller tages i Ruser. I Havet efterstræbes Ørreden af Sælhunde, i Ferskvandet af Odder og Gedde. Men dette er for intet at regne mod den Ødelæggelse, Mennesket anretter; da denne Fisk er let at fange og tillige meget efterspurgt, gaar det i Danmark som saa mange andre Steder, at der er stærk Tilbagegang i adskillige Vande. I senere Aar søger man at bøde herpaa ved at klække Æg i særlig dertil indrettede Anlæg og udsætter Yngelen i Frivande, som enten er bievne ørredtomme eller truer med at blive det. Ørreden har, som allerede omtalt, mange Navne; til disse kan endnu føjes, at Bækørreder og de smaa Vandreørreder kaldes »Foreller«, og at Blankørreden paa Bornholm hedder »Siggen«. Guldlaksen (Argentina silus'). Denne Laksefisk, der enkelte Gange var dreven i Land ved det nordligste Jylland, har ved de senere Undersøgelser vist sig at være almindelig i de dybere Dele af Skagerak. Ad. Jensen skriver bl. a. om den: »Ved dé til Dybhavets Tusmørke tilpassede store Øjne skelnes den straks fra de foregaaende Laksearter. De horngule Skæl faar stærk Indflydelse paa Legemets Farve, og paa Indersiden af deres udækkede Del ligger et tyndt Lag Sølvglans, der skinner igennem Skællene og meddeler Siderne et Anstrøg af Guld- eller Messingglans. Ryggen er mørkere brun, Bugen sølvhvid med et rødligt Skær. Fedthinden paa Hovedet er gullig, men under den er der Sølvglans paa Kinder og Gællelaag. Finnerne er farvede omtrent som Legemet. Denne Laksefisk bliver ca. 60 Ctm. lang. Guldlaksen har længe været kendt ved Norge, hvor den forekommer fra Mundingen af Christianiafjord helt op til Tromsø, men forlrinsvis i de dybe Fjorde ved Bergens Stift. Ved Sverige er der kun fanget et Eksemplar (udfor Dynekilen). Det første danske Stykke, hvorom man har Efterretning, strandede i Midten af April 1871 paa Horne Strand ved Blaavandshuk. Hertil er der senere kommet 2 Eksemplarer fra Skagen. Ved Undersøgelser, anstillede fra den danske biologiske Station, er det imidlertid nylig paavist, at Guldlaksen er temmelig almindelig i det dybe Skagerak udfor Skagen; her har den aabenbart sit egentlige Hjem, hvorfra den af og til kastes ind paa den nørrejyske Strand. Længere mod Syd er den ikke truffen. Derimod lever den ved Nord-Amerikas Østkyst. Om Guldlaksenes Levevis ved man meget lidt. Den holder til