Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
DYRENES LIV
ved Bunden og sædvanlig paa Dybder fra 80 til 2 — 300 Favne. Forplantningsforholdene er ukendte. Fisken skal ved Midsommers Tid nærme sig til Kysten eller søge ind paa lavere Vand, og man mener, at denne Vandring staar i Forbindelse med Legningen. Det forholdsvis lille Gab og den svage Tandvæbning tyder paa, at den lever af mindre Dyr, og man har i dens Mave fundet Levninger af Smaaflsk. Den bider villig paa Krog, agnet med Bløddyr, udtagne af Skallerne (f. Eks. Blaamusling), og med Sild.
Kødet udmærker sig ved Fedme og skal smage godt. I frisk Tilstand har Fisken en særdeles stærk og ubehagelig Agurklugt. Den er ikke Maal for særligt Fiskeri, men ved Norge fanges den tilfældigt paa Line sammen med værdifuldere Fiskesorler; om Sommeren og Høsten kan man undertiden se en Snes Stykker ad Gangen faldbudte paa Bergens Fisketorv. De tyske Damp-Travlere, der i de senere Aar hjemsøger Skagerak for større Torskefisk, Rødspætter, Skærisinger o. s. v., faar undertiden mange Guldlaks i Redskaberne, saa at et enkelt Fartøj paa en 8 til 10 Dages Rejse har fanget 14 Centner af denne Laksefisk.«
Hæltslægten (Coregonus) omfatter Laksefisk med en lille, tandløs eller med meget fine Tænder væbnet Mund og med temmelig store, næsten kredsrunde Skæl. Det er Fisk af Mellemstørrelse, stundom temmelig smaa, med en noget sammentrykt Krop, en lille
Hælt.
Fedlfinne og en lidt foran Bugfinnerne begyndende høj Rygfinne. De findes i Havet og de ferske Vande paa den nordlige Halvkugle.
Den almindelige Hælt (C. lavaretas), norsk: Sik, kendes let paa den temmelig brede, blaalige Snude, der staar frem foran Overkæben. Hælten er sølvglinsende uden Pletter og minder derved om en Skalleart eller om en Sild. Den opnaar en Vægt af ca. 1 Kilo; men Størrelsen retter sig en Del efter Opholdsstedet. Naar Krøyer mener, at denne Fisk aldrig gaar ud i det salte Vand, og at dette skulde dræbe den, tager han fejl. Den fanges nemlig ikke sjældent i Limfjorden, hvor Vandet er saa salt, at Torsk og andre Saltvandsfisk fanges sammen med den. Den leger midt om Vinteren (i December og i Januar) og gaar da op i Aaerne. Den fanges i