Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 191 flere af de jyske Fjorde og tillige i adskillige af de jyske Indsøer og Aaer. Snæbelen (C. oxyrhynchus) har en lang, kegledannet Snude og ligner for øvrigt Hælten. Den har hjemme i Nord- og Østersøen. I November gaar den flokkevis op i Fjorde og Floder for at lege. Dens Kød er ligesom hos alle Fisk af denne Slægt meget velsmagende. I Danmark fanges den især i Vestjyllands Aaer. Marænen (C. albula) adskiller sig fra sine Slægtninge ved at have en fremstaaende Underkæbe. Den bliver ikke saa stor som de andre Arter, kun 16—20 Ctm. lang. Den er funden paa Sjælland og i flere af Jyllands Søer. I Norge findes den i nogle faa Indsøer, Snæbel. f. Eks. Mjøsen; den kaldes her Laksesild. Ellers fanges den fornemlig i Nordtysklands mange Søer. Denne Fisks Levemaade frem-byder den Mærkelighed, at den uden for Legetiden kun holder sig paa Bunden og derfor ikke fanges. Den har et megel fint Kød. Stallingen (Thymallus vulgaris) udmærker sig især ved sin meget store, høje og lange Rygfinne og ved sin lille Mund med fine Tænder i Kæber og Gane. Dens Hoved er lille, og Overkæben staar frem foran Underkæben. Farven kan variere meget, men i Almindelighed er Ryggen grønlig brun, Siderne graa og Bugen glinsende sølvhvid. Langs Siderne gaar der brungraa Striber. Rygfinnen er særlig smukt tegnet og bidrager mest til at give Stallingen dens tiltalende Ydre; Finnens Grundfarve er nemlig livlig purpurrød med temmelig store, mørkerøde Pletter, der synes at smelte sammen og at danne flre Længdebaand. Naar Finnen er udspilet, har den paa Grund af disse Pletter en vis Lighed med et Dambrædt. Bug- og Brystfinnerne er smudsig rødgule, og Gat- og Haleflnnen violette. Stallingen bliver 30—47 Ctm. lang og dens Vægt fra ét til to Kilo. Stallingen er en af de mest udbredte Arter af de europæiske Laksefisk; den findes nemlig over hele Mellem- og Østeuropa lige fra Storbritannien til de russiske Sletter; desuden forekommer den hist og her i Skandinavien. I Danmark findes den kun i det sydlige og vestlige Jyllands Aaløb. Til Opholdsted vælger den omtrent de samme Vande som Ørreden; men der findes dog ikke Stallinger