Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

192 dyrenes liv i alle Ørredbække, lige saa lidt som det omvendte altid er Tilfældet. I Schwejts mener man endog, at Stallingen bortjager Ørreden. Stallingen er en ægte Flodflsk og skyr Søer og større Damme, ja den skal ikke en Gang kunne trives eller i alt Fald ikke kunne lege i dem. I Bjærgene mangler den sjældent; i Lavlande findes den derimod kun i klare og ikke alt for dybe Floder eller Bække med Stenbund. Hvad Levemaaden angaar, har den megen Lighed med Bækørreden. Den er højst graadig, og dens Føde bestaar især af Insekter, Bløddyr, Orme og andre Fisks Æg; af og til tager den ogsaa en lille Fisk. Ligesom Bækørreden kan den springe højt op af Vandet, og den fanges derfor ogsaa let med den kunstige Flue. Da den har et særdeles fint Kød, efterstræbes den ivrigt af Lystfiskerne. »Over Stallingens Leg,« skriver Ad. Jensen, »foreligger ingen Iagttagelser i Danmark, men den falder sandsynligvis paa samme Tid, som i det sydlige Skandinavien, nemlig i Begyndelsen af Maj. Stalling. I Norditalien leger den allerede i Januar til April, i Lapmarkerne først i Juni. Det er en Regel, at den ikke leger, førend Isen er af Vandene; men hvor den lever i Søer, hvis Isdække først smelter sent, opsøger den de tidligst isfrie Aamundinger og leger der. I Legetiden gaar Fisken parvis og vælger en passende Plads, sædvanlig neden for en Strømhvirvel, paa 30—60 Ctm. Vand og med en ren, sandet eller gruset Bund; det siges, at den med Haleflnnen graver en Fordybning i Bunden, hvori Æggene lægges og efter Befrugtningen igen dækkes til med Grus og Smaasten. Saa snart Legetiden er til Ende, vender den tilbage til de gamle Opholdssteder.« Lodden (Mallotus arcticus) er en af de mindste Laksefisk, i det den kun bliver imellem 13—18 Ctm. lang. Den har smaa, fine Skæl og store Brystfinner; hos Hannerne udvikles Skællene paa en særegen Maade, saa at de danner som to lodne Baand langs hver Side. Ryggen er mørkegrøn med et brunt Skær, medens Sider og Bug er sølvglinsende med talrige, sorte Pletter.