Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

194 DYRENES LIV i store Stimer og holder sig det meste af Aaret skjult paa Bunden. Om Foraaret nærmer den sig til Land for at yngle eller drager op i Floderne. I de danske Søer yngler Smælten i Slutningen af April og Førstningen af Maj. Omtrent ved Solnedgang nærmer Stimen sig til Land, og man ser da, at Vandets Overflade kruses, som om en let Vind satte den i Bevægelse. Fiskerne fanger da i faa Timer Smælten i Tøndevis, idet de gaar ud i Vandet og øser den op med Briler og bærer den ind paa Søbredden. Den har en lignende Lugt ved sig som Lodden, og mange har derfor Modbydelighed for den, medens andre gerne spiser den stegt eller ristet. * * * Sildene (Clupeidae) har i Almindelighed store Skæl og mangler Fedtfinne. Munden er lille og Gælleaabningerne store. Ikke alle Sildearter lever i Havet; Familien har ogsaa enkelle Medlemmer, der kun findes i fersk Vand, og andre, der regelmæssig vandrer fra Havet op i Floderne for at lege. Levemaaden retter sig selvfølgelig efter de forskellige Opholdssteder. De vigtigste Arler ligner i alt væsentligt Hælten, Smælten og de dem nærstaaende Fisk i Levemaade og erstatter dem saa at sige i Havet. Uden for Legetiden opholder Sildene sig i det aabne Hav eller i Dybet, og det er altsaa i Reglen kun Yngledriften, der faar dem til at stige op til de mindre dybe Steder ved Kysten. De synes alle uden Undtagelse at være Rovfisk, der ikke alene tager Smaadyr, men ogsaa andre Fisk. Om denne i Menneskets Husholdning saa vigtige Fiskefamilie skriver Feddersen: »Dersom der spørges, hvilken Fiskegruppe der har den største Vigtighed for den menneskelige Økonomi, eller hvilke Fisk det har kostet Mennesket mindst Bryderi at skaffe sig med det største Udbytte, maa der til begge Spørgsmaal svares, at Sildefiskene i enhver Henseende har Forrangen, og at det er deres Bygning og deres Levevaner, som giver dem Forrang. I Sammenligning med Kroppens Form og Opbygning er for det første nemlig Sildefiskene overordentlig kødfulde, mens Benbygningen er svag. For det andet optræder disse kødfulde Individer til Tider i saa umaadelige Mængder, at Fangsten kan være aldeles overvældende. Ingen andre Fisk opfylder i saa høj Grad Vilkaarene for at kunne afgive Folkeføde, som Sildene; de er yndede af alle Samfundsklasser, og deres kulturelle Vigtighed har været og er over al Maade stor. Alle kender Udsagnene lige fra »Amsterdam er bygget paa Sildehoveder« og til »var ikke Sildeføde, laa Nibe snart øde«. Rammende er ogsaa Hollændernes lune Vittighed, da de kaldte Hvalfangst det »lille« Fiskeri i Modsætning til det »store«, nemlig af den lille Sild. Med Rette har ogsaa den franske Dyrekender Valenciennes kunnet sige, at Kaffe, Te, Silke og Krydderier mindre har fremmet Folkenes Kultur end Nordhavets Sild. Det er kun Overdaadighed