Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 195 og Mode, som har Brug for hine, mens derimod Kravet til Føde har Bud efter Sildene.« Sildeslægten (CZupea) i snævrere Betydning omfatter Fisk med en stærkt sammentrykt Krop og med en savtakket, skarp Bugrand, paa hvilken Skællene staar frem. Munden er rigt forsynet med Tænder. Silden (C. harengus') bliver 30 Ctm. lang. Den kendes fra Brislingen ved, at Bugfinnerne er fæstede bag Rygfinnens Forende. Hos begge disse Arter er Gællelaaget glat uden Furer. Silden har smaa, smalle Bryst- og Bugfinner, en dybt gaffeldannet Haleflnne og store, let affaldende Skæl. Om dens Bygning og Udseende skriver videre den ovenfor nævnte Forfatter i sit Værk »Havet«: »Den prægtigste af vore Sildearter er den almindelige Sild. Men man skal se den, umiddelbart efter, at den er fanget, dersom man da ikke er saa heldig at kunne iagttage Sildestimen, naar den spiller i Havbrynet, eller naar Sildeblinket lyser, hvilket kan skues lige godt ved Dag som ved Nat. Ingen vil kunne tage en friskfanget Sild i sin Haand, Sild. uden at han retsindig maa indrømme, at den er skøn i Form og Farve. Den slanke Krop med den skarptkølede Bug er Fuldkommenheden selv for den hurtige Svømmer, som Silden er, og for det aabne Havs Beboer, hvad Silden ogsaa er. Dernæst Hudens Sølvglans, som bogstaveligt passer paa Sætningen »Sild er Sølv«. Men der er mere end Sølvglans ved Silden, thi den skinner i Purpur, Grønt og Blaat trods den mest straalende Sommerfugl, medens den i de sidste Spjæt, inden den dør, støder de store, løst siddende Skæl fra Kroppen mod Baadens Fjæl og Tofter, saa at disse skinner som Sølv. Et Forhold i Sildens Bygning vil det være reitest at nævne, fordi det kan oplyse adskilligt med Hensyn til Sildenes Levevane. Det er den fine Bygning af Sildens Svælg. Dette omgives nemlig til hver Side af fire Gællebuer, som hver især har saa tætte Tandrækker, at netop kun det til Gællerne nødvendige Vand kan passere, mens samtlige Smaadyr, som er fulgte ind i Mundhulen med Vandet, tilbageholdes i denne, som i en meget finmasket Ruse. Vandet sies altsaa fra Føden, som naar ind i Mundhulen, netop som de store