ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
196 DYRENES LIV i 2 1 Sildehoved, hvis Gællelaag er borttaget. 0 Øjehule, G Gæller, Gr »Gælleruse«. 2 Delaf en Gælle. Gbs tre Rusestave med Tænder. af en lille, omtrent 1 Mm. stor Copepode, Bardehvaler sier Vandet fra den Føde, som nærer dem. Man kan altsaa sige sig selv, at Silden er indrettet paa at tage en saare smaat-skaaren Føde, og det er i Virkeligheden saa, idet den for en stor Del lever af Havets Svæv — lige ned til saa smaa Organismer, at deres Størrelse er indtil 0,s—0,1 mm. Det er derfor heller ikke saa mærkeligt, at Fiskere og andre, som saa efter, hvad Silden havde i Maven, ikke skelnede Smaadyrene, og at derfor den Mening kunde opstaa, at Silden levede af Vand alene. Det kunde naturligvis ikke vare længe, før man kunde godtgøre, hvoraf Silden lever, og man har da ogsaa fundet, at den, foruden af Svævets mangfoldige Former, æder en J'n Del spæd Fiskeyngel og # Larver af forskellige Krebsdyr og Bløddyr. , I det store Akvarium i uus Londons Krystalpalads har man kunnet fodre unge Sild med Smaa-stykker af Blaamuslin-gens Lukkemuskler. Fiskene var saa tilfredse med dette Foder, at de blev helt tamme og graadigt tog det fra Oppasserens Haand. I Østersøen synes Silden for en stor Del at leve et Smaakrebsdyr, som svømmer nær Overfladen. Man har udregnet, at en udvoksen Sild i sin Mave kan rumme af dette Krebsdyr omtrent 4 Ccm., hvilket svarer til et samlet Tal af omtrent 60,000 Individer. Det er først i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, al man for Alvor har indladt sig paa at klarlægge Sildens Naturhistorie, og endnu er Undersøgelserne næppe afsluttede, uagtet man i Norge, Sverige og især i Tyskland har lagt et stort Arbejde i Vej for at udrede Sildens Levevilkaar. Endnu i 1881 klagede Prof. Huxley i et af sine mesterlige og ejendommelige Foredrag over, at uagtet Silden, »Fiskenes Konge«, er et saa almindeligt Dyr, var der dog adskillige Spørgsmaal vedrørende denne Fisk, som var tilstrækkelig til længe at kræve de dygtigste Videnskabsmænds Tid. Han tilføjede, at saadan var det for Resten med næsten ethvert almindeligt Dyr. Ved den samme Lejlighed omtalte Huxley Sildens vældige Avlekraft og Stimernes Størrelse, naar Silden flokkes imod Legetiden. Ilan omtalte, at man havde set Stimer, som strakte sig flere Mil i Længden og et Par Mil i Bredden, samt flere Favne dybt. Han sagde, at dersom man, lavt regnet, gav hver Sild i en saadan Stime